Beskrivelse
Velkommen til Granvej 63 i Ullerslev, hvor vi nu med glæde kan byde jer indenfor i denne velholdte etplansvilla fra 1973. Her får I 127 gode og velindrettede kvadratmeter med blandt andet en stor og lys stue, tre værelser og en dejlig have, hvor I får fornøjelsen af to gode terrasser. Stisystemer til byen og rolige vænger er blandt nogle af de ting, som kendetegner området. Børnene vil nemt kunne cykle til Vibeskolen på fem minutter, som udover at være skoleområde, også er hjemsted for byens Kultur- og Idrætscenter, bibliotek og ungdomsklub. Når der skal gøres indkøb, kan I tage et smut i Netto, der ca. ligger i samme afstand som førnævnte. Indenfor bidrager et fantastisk lysindfald og en charmerende, original stil til en varm og hjemlig atmosfære, der i opholdsstuen suppleres af en hyggelig brændeovn. I samme rum forbinder en dobbelt terrassedør nydeligt indendørsmiljøet til en skøn udendørs træterrasse, som I med garanti kommer til at elske i sommerhalvåret. Fra stuen er der adgang til et gangareal, som fordeler resten af husets rum. Herunder et dejligt og rummeligt køkken, hvor der kan indrettes en spiseplads, og et stort værelse med indbyggede skabe, der er oplagt som forældresoveværelse. Derudover er der to mindre værelser, der f.eks. kan bruges til børneværelser eller kontor, og afslutningsvist et flot badeværelse i moderne stil samt et praktisk bryggers. Udendørsarealerne er nemme at gå til. Foruden den skønne træterrasse, er der en simpel beplantning med græs samt enkelte træer og buske, der ikke kræver det store vedligehold. Størstedelen af haven vender mod vest, så I er garanteret god sol i eftermiddags- og aftentimerne. Ønsker I derimod at nyde den i løbet af dagen, er der også anlagt en skøn fliseterrasse mod syd til det formål. Denne villa er med andre ord oplagt til børnefamilien – dels pga. den velindrettede planløsning, men dels også de gode faciliteter, der er at finde i området. Bestil en fremvisning hos Estate Flemming Thomsen….