Åboulevarden 58 2, 8000 Aarhus C

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lækker ejerlejlighed med egen terrasse og attraktiv beliggenhed i hjertet af Aarhus

Vi har nu fornøjelsen af at udbyde denne flotte ejerlejlighed på Åboulevarden til salg. Lejligheden er p.t. udlejet og giver et årligt afkast på ca. 3,25%.

Lejligheden er ugeneret beliggende på 2. sal, hvor man fra 2 dejlige stuer med smuk stuk og fine rosetter i loftet, har den skønneste udsigt til det hyggelige café-liv ved åen.
Beliggenheden gør en bil overflødig. Der er gåafstand til stort set alt, hvad du måtte ønske dig. Udover det helt særlige byliv ved åen, er der også Latinerkvarteret, Strøget, stormagasiner, museer, Aarhus Ø og meget mere. Hvis du er glad for skov, strand og vand, så er der heller ikke langt.

Bygningen er opført i 1890, og opdelt i ejerlejligheder i 2014, hvor denne skønne ejerlejlighed på 104 m² blev moderniseret. Alle døre er hvidmalede fyldningsdøre. Der er pæne trægulve i hele lejligheden med undtagelse af badeværelset, hvor der er vinylgulv. Der er gipslofter med spots i både gang, køkken og bad.

Der er adgang til lejligheden via en særdeles pæn opgang.Fra opgangen er der en dør direkte ud i den lille hyggelige gård, hvor der er cykelparkering. Du kommer ind i lejlighedens entré, hvorfra der er adgang til en skøn stue med flot stuk samt til soveværelset, hvor der også er stukloft. Fra stuen er der adgang til endnu en stue en suite, hvor der er en karnap med plads til et hygge-arrangement med kik til bylivet ved åen. Mellem de to stuer, er der en skydedør. Badeværelset er indrettet med væghængt toilet og hvide fliser på væggene samt en vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Via en fordelingsgang med indbyggede skabe kommer man til et dejligt, lyst køkken/alrum, hvorfra der er udgang til en hyggelig, ugeneret terrasse i den lukkede gård. Glaspartiet mellem køkken og terrasse kan foldes til den ene side, således at terrasse og køkken/alrum bliver integreret.
Køkkenets inventar er træ med hvide fronter og træbordplade. Køkkenet er udstyret med køle-/fryseskab, indbygningsovn, keramisk bordkomfur og opvaskemaskine. Soveværelset vender ind mod gården, og er indrettet med indbyggede skabe.

Ejendommen fremstår generelt i god stand og er så absolut et besøg værd.

Ring til os på tlf. 8617 5000 og hør nærmere eller aftal tid til en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Åboulevarden 58 2, 8000 Aarhus C3.995.000 kr.38.413 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.889 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 104 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1890