Beskrivelse
Villa med udsigt til hele Sejerø bugten, Havnsø
Klintevej 11 ligger helt ned til Sejerø bugten med direkte adgang til vandet.
Flot villa beliggende i den super charmerende fiskerby Havnsø.
Fra de fleste rum er der udsigt til terrasse og til vandet, så udsigten er klart dominerende her. I får 216 m2 godt fordelt boligareal i to plan.
I stueplan er der flere stuer vendt mod terrassen. Stort køkken hænger godt sammen med stuen. To værelser, som i dag anvendes til kontor. Badeværelse og entre.
Stor lukket carport som også giver mulighed for opbevaring eller værksted.
Her er lyst og indbydende og man får lyst til at slå sig ned og kigge ud på den fine udsigt.
På 1. sal er der stort værelse og endnu to stuer, som også kunne bruges til værelser.
Udenfor er der en fin lukket terrasse med et lille anneks og en lukket udestue, som jo bare forlænger sæsonen, da den kan anvendes det meste af året og her kan man nyde den smukkeste udsigt til vandet med Nekselø i horisonten.
Grunden på 928 m2 skråner ned mod vandet. Her er etableret en fin sten belagt sti og ved stranden er der lavet en super hyggelig terrasse med idyllisk udsigt. Plads til fordybelse eller I kan tage kajakken og sætte i vandet og nyde en fantastisk oplevelse.
Vi befinder os i en smukt beliggende havneby, Havnsø, med et super hyggeligt havnemiljø som byder på restauranter og lystbådehavn. Fra de lokale fiskerbåde kan I købe frisk fisk. Det er også herfra at der er afgang med færge til både Nekselø og til Sejerø. Masser af lokale aktiviteter, så man keder sig ikke i Havnsø.
Vi glæder os til at vise jer Klintevej 11
Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse….