Pilelunden 13, 5550 Langeskov

5550 pilelunden 13 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Flot og velholdt familievilla lige rundt om hjørnet fra skolen

Åbent hus med tilmeldingskrav 3/11 – klik på billede –

Det er de velvalgte opdateringer, som gør hele forskellen på Pilelunden 13. På den lille villavej i Langeskov møder I nemlig en villa, som byder på en pæn, lys indretning, der samtidig har masser af varme og hygge. Med tre værelser og mulighed for fire er huset oplagt til børnefamilien, som desuden kan glæde sig over en glimrende beliggenhed med skolen lige rundt om hjørnet.

Sammenlignet med den klassiske 70’er-villa har ejendommen en anderledes moderne profil. Huset er udstyret med et pænt og praktisk valmtag, der hviler på facader i let changerende rødsten. Samme type sten er brugt til carporten og det integrerede udhus, der tilsammen byder på 40 m2 med rigelig plads til parkering og værksted.

Den nuværende indretning er klassisk, og planløsningen deler boligen i to nogenlunde ensartede afsnit. Fra entréen finder I således værelsesafdelingen på højre hånd, mens opholdsrummene ligger til venstre. Det største af boligens tre værelser kan deles i to, og derudover byder denne afdeling også på et badeværelse og et gæstetoilet. Begge er udført med gulvvarme, og baderummet er endvidere opdateret i 2005.

I modsatte side af huset finder I et bryggers med egen indgang og plads til vaskefaciliteter, men derudover står denne del af huset i opholdsrummenes tjeneste. Det veldisponerede køkken har plads til et spisebord, og rummet er opdateret med lyst inventar fra Vordingborg Køkkenet. I en sektion for sig ligger stuen, som er en rummelig dobbeltstue, hvor den store pejs med indsats fungerer som rumdeler. Dermed kan I nemt indrette spiseafdeling og sofaområde, mens rummet derudover har udgang til haven mod vest.

Træder I gennem havedøren, kommer I til en stor og delvist overdækket terrasse, der ligger godt i forhold til solen. Selve grunden er på 975 m2, så I får fine udemiljøer og masser af plads. Drivhuset er belagt med fliser, så det kan fungere som havestue i ydersæsonen, og ved siden af finder I et lille stykke køkkenhave med højbede. En lille, hyggelig hytte ligger bagerst på matriklen, som derudover er tilplantet med plæne, randbede og fine løvtræer.

Den lokale skole ligger bogstaveligt talt lige rundt om hjørnet, så børnene kan komme trygt til klasselokalet. Nogle hundrede meter længere væk har I selve bykernen, hvor I finder Langeskovs glimrende butiksudvalg og stationen, mens I endda har nem adgang til motorvejen.

Velkommen til….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Pilelunden 13 , 5550 Langeskov2.295.000 kr.14.448 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.055 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 152 ㎡Grund: 975 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1978Sidste tilstandrapport er fra: 2024-10-09 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x