Beskrivelse
Møllemarken 5, Hæstrup, 9800 Hjørring
Åbent hus med tilmeldingskrav 30/10 – klik på billede –
FORNUFTIGT FAMILIEHJEM 5 MINUTTER FRA HJØRRING
Drømmer du om et familievenligt hjem til en fornuftig pris? Så er huset på Møllemarken 5 måske lige noget for jer! Huset ligger i Hæstrup, blot 5 minutters kørsel fra Hjørring, med gode busforbindelser til både Hjørring og Vrå.
Velkommen indenfor:
Du træder ind gennem bryggerset, hvor der er rigelig plads til overtøj og sko. Herfra ledes du videre ind i spisestuen, som har plads til et stort spisebord, hvor hele familien kan samles. Spisestuen er i åben forbindelse med det funktionelle køkken, hvilket skaber en skøn sammenhæng mellem madlavning og samvær. Fra spisestuen træder du ind i stuen, hvor der er et hyggeligt sofahjørne i husets vinkel. Herfra er der også udgang til den nye, skønne træterrasse.
Huset rummer desuden et stort soveværelse samt yderligere tre værelser, som kan bruges som børneværelser, kontor eller gæsteværelser. Derudover er der et rummeligt badeværelse og et gæstetoilet.
De fleste vinduer er udskiftet i 2023, og huset har også fået nye udhæng samt en ny pilleovn i stuen, der fungerer som en god, supplerende varmekilde og skaber ekstra hygge. Den sydvestvendte have er dejlig aflukket og indbyder til leg og afslapning for både børn og voksne. Derudover er der et værksted og en garage til ejendommen.
Hæstrup ligger lige uden for Hjørring, med kun 5 minutters kørsel til Bagterp Skole. Byen byder på en god børnehave og idrætshal, hvor fællesskabet er i fokus. Der er desuden kun 10 minutter til Vrå, og med nem adgang til motorvejen er det let at komme rundt i området….