Beskrivelse
Kvalitetsvilla med god plads, flot udsigt og dobbeltgarage
På Havremarken 19 i Kirke Stillinge finder I denne rummelige bolig, som står fuldstændig indflytningsklar. Den gedigne rødstensvilla fra 2009 er udført i gode kvalitetsmaterialer, og planløsningen passer perfekt til familien, der blandt andet kan se frem til en privat forældresektion og yderligere tre værelser. Hertil får I også glæde af et stort, sammenhængende opholdsmiljø, og som en ekstra bonus har ejendommen en integreret dobbeltgarage.Indenfor er størstedelen af stueplanet dedikeret til opholdsmiljøet, som udgøres af køkken og stue i åben forbindelse. Her er masser af plads og et dejligt lysindfald samt hele fem terrassedøre ud til haven. For køkkenet er der valgt et grebsfrit design med hvide højglanselementer og sorte bordplader, og det har praktisk kogeø.I stueplan er der endvidere et badeværelse og et funktionelt bryggers, som har direkte forbindelse til garagen.Alle værelserne findes på førstesalen, hvorfra der er flot udsigt over området. Heroppe kan I som sagt se frem til en separat forældresektion, hvis soveværelse har fransk altan. Der er desuden walk-in-closet og eget badeværelse, og forældresektionen inkluderer også et godt multirum, der har udgang til en stor, solrig altan.De tre øvrige værelser er samlet omkring en møblerbar repos, der let kan fungere som et legerum eller en ekstra stue for de yngste.Den velplejede have omgives af hæk, og den er enkelt anlagt med græsplæne og to store fliseterrasser, som vender mod nordøst og sydvest.Ejendommen ligger i et roligt nabolag med grønne arealer og trygge stier, der både leder til skole og daginstitution. Kirke Stillinge har ligeledes en lokal brugs og fine busforbindelser, heriblandt til Slagelse. Sidstnævnte nås på under 15 minutters kørsel, og I har cirka ti minutter på cykel til Stillinge Strand….