Beskrivelse
God landejendom med pæn bolig og rummeligt udhus!
Åbent hus med tilmeldingskrav 3/2 – klik på billede –
Nydelig landejendom, som er lige til at gå til!
Går I med drømmen om en landejendom med uoverskueligt mange udbygninger og en enorm bolig, der trænger til en kærlig hånd? Så skal du finde en anden ejendom en denne!
Her har I en ejendom, der hverken har for lidt eller for meget. Grunden er et regulært stykke på 1,5 hektar, så man har fin plads til både terrassearealer, stor græsplæne og evt. også dyr.
I får mange kvadratmeter under tag med et godt udhus på 236 m2, hvor der er støbt bund i det meste og gode store rum, så man kan have både værksted, garage, hobbyrum og andre idéer.
Stuehuset fremstår pænt og indbydende. Der er løbende renoveret, bl.a. er der lavet badeværelse og gang. Indrettet med entré, adgang til badeværelse med bruseniche. Dejligt køkken/alrum i åben forbindelse med den skønne opholdsstue. På overetagen er der udgang til svalegangen, som er en skøn morgenterrasse. Endvidere 3 gode værelser og gangareal som også kan udnyttes til en kontorplads el. lign.
Tilbygget til huset er der garage/fyrrum, hvor der er yderligere plads. Her kan man også vælge at inddrage noget til stuen, hvis man har brug for ekstra plads.
På grunden er der gårdsplads, hyggelig have med flere forskellige frugttræer og mange muligheder for at finde en krog med enten sol eller skygge, når sommeren melder sin ankomst.
Placeringen er særdeles fordelagtig. Trukket godt tilbage fra vejen og med kun 10 min. til motorvej E45 i både nord- og sydgående retning samt 5 min. til hovedvej A13. 10 min. til Aars, hvor I også finder det meste til hverdagen.
Bestil tid til en fremvisning af denne fine ejendom på 98 62 24 00!…