Beskrivelse
Charmerende og velbeliggende landejendom med 431 m² bolig og 2,5 ha jord tæt på Rønne – ideel til en stor familie, 2 familier eller udlejning.
Tornegård er navnet på denne charmerende og velbeliggende landejendom med hele 431 m² beboelse og 2,5 ha jord, beliggende i naturskønne omgivelser med udsigt til marker og skov, tæt på Rønne.
Her får du masser af plads og muligheder samt luft til naboerne. Stuehuset er stort og rummeligt og er i øjeblikket opdelt i to separate boliger, fordelt på stueplan og 1. sal. Dette åbner op for flere muligheder, f.eks. at to familier eller generationer kan bo under samme tag, indretning af en separat teenageafdeling, eller kombination af beboelse og udlejning – enten til helårsbrug eller fritidsbrug. Derudover finder der nogle store og funktionelle stald- og udbygninger, med gode muligheder og som skaber en charmerende ramme om den idylliske gårdsplads.
Efter udstykning vil grunden udgøre 25.000 m², anlagt med et smukt stengærde langs vejen, en hyggelig have med græsplæne og ældre beplantning samt et regulært markareal, som er ideelt til mindre dyrehold. Desuden findes en klassisk vognport, der fører ind til en stor og idyllisk gårdsplads i bedste Morten Korch-stil.
Tornegård er en historisk firlænget gård fra 1849, hvor stuehuset blev delvist moderniseret i år 2000 og kombinerer historisk charme med moderne funktionalitet – opført med smukke bindingsværksfacader, hvide termovinduer og eternittag. Ejendommen ligger tæt på både skov og den skønne strand ved Sorthat, og der er under 3 km til både Nyker og Rønne, hvor man finder skoler, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter og meget mere
Beboelsen i stueplan indeholder bl.a.:
Stort bryggers og fyrrum med ældre oliefyr. Viktualierum og to disponible rum som kan omdannes til værelser. Lille badeværelse med toilet, håndvask og brus. Stort spisekøkken med hvidevarer. To gode stuer en-suite. Hyggelig opholdsstue med pejs. Entré med flisegulv og gulvvarme. Gæstetoilet med håndvask. Stort badeværelse med toilet, håndvaskarrangement, spabad og gulvvarme. 4 værelser.
Beboelsen på 1. salen har separat udvendig adgang og indeholder:
stue/køkkenalrum med loft til og åbent køkken med hvidevarer. Repos. Flot badeværelse med toilet, håndvaskarrangement og bruseniche. 3 gode værelse samt uudnyttet loftsrum.
Derudover forefindes bl.a.:
Flere staldbygninger med båse, bokse og god opbevaringsplads. Lade med højt til loftet og port. Garage og diverse depotrum.
Tornegård er den perfekte ejendom for dig, der drømmer om at bo i skønne landlige omgivelser med masser af plads, muligheder og historisk charme – ikke langt fra Rønne. Ejendommen er ideel til både familieliv, fritidsaktiviteter og eventuel udlejning….