Beskrivelse
Velholdt familievilla i et attraktivt og børnevenligt kvarter med seks værelser
Åbent hus med tilmeldingskrav 3/11 – klik på billede –
Velkommen til Valmuevej 14, hvor I finder denne velholdte familievilla i et yderst attraktivt nabolag. Her tilbydes ikke kun en rummelig villa, der kan huse hele familien, men også en fantastisk beliggenhed i Sæby med kort afstand til centrum, skoler, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter. I 2019 blev villaen opgraderet med nye betontagsten, der sammen med de vedligeholdelsesfrie udhæng sikrer, at mange af de store vedligeholdelsesposter allerede er taget hånd om.
Den elegante rødstensvilla præsenterer sig med mahognivinduer og tilbyder indendørs 153 boligkvadratmeter, hvor det rummelige køkken-alrum især vil begejstre. Det stilfulde køkken med Svane-inventar komplementerer de lyse gulve og trælofterne på smukkeste vis, hvor brændeovnen bidrager til ekstra hygge. I forlængelse af alrummet ligger husets opholdsstue, der har en charmerende vindueskarnap, som giver ekstra lysindfald. Et af de seks værelser, som er placeret i forlængelse af alrummet, kan med fordel integreres i stuen for at skabe et endnu større opholdsområde.
Villaens seks rummelige værelser sikrer plads til hele familien. Tre af disse værelser er praktisk placeret langs en fordelingsgang sammen med villaens badeværelse. Badeværelset er moderne indrettet med gulvvarme, en rummelig bruseniche og dobbeltvask. Skulle der være behov for et ekstra badeværelse, kan et værelse ved siden af bryggerset nemt omdannes, da installationerne allerede er forberedt. Bryggerset byder på rigelig opbevaringsplads samt plads til vaskefaciliteter og er ligeledes udstyret med gulvvarme. Herfra er der adgang til en stor, isoleret udestue, som bliver et fantastisk aktiv for de nye ejere. Udestuen giver mulighed for at nyde middage i al slags vejr, og med en overdækning udenfor udvides rummet yderligere, hvor man kan slappe af i havemøblerne.
Haven byder på flere gode terrasser, og baghaven mod vest emmer af ægte gårdhaveatmosfære med sine stemningsfulde bede. Et rummeligt værksted tilbyder masser af plads til gør-det-selv-entusiasten, mens det integrerede skur ved indgangen er ideelt til opbevaring af cykler og lignende. Derudover sørger en carport for, at bilen står i læ, hvilket sætter prikken over iet på denne enestående villa.
Vi glæder os til at byde jer velkommen!…