Pilevej 39, 5200 Odense V

5200 pilevej 39 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Klassisk etplansvilla med flot lysindfald, solrig have og fleksibel indretning

Åbent hus med tilmeldingskrav 1/11 – klik på billede –

Selvom konkurrencen er hård, må man anerkende, at landsbyen Ejlstrup ganske enkelt hører til Odenses bedst beliggende satellitbyer. Her kan I blive indehavere af denne klassiske 60’er-villa, som blandt andet byder på en fleksibel planløsning, som særligt henvender sig til børnefamilien. Og skal huset være jeres, udbyder vi det ovenikøbet til en god pris, hvor mange kan være med.

Ejendommen er fra 1967, og årstallet er værd at hæfte sig ved. Senere tog energipriserne på himmelflugt i forbindelse med oliekrisen i starten af 70’erne, hvilket fik direkte indflydelse på danske boliger. Vinduerne blev mindre, mens lysindfaldet blev forringet. Heldigvis er det ikke tilfældet her, hvor store vinduespartier i solretningen giver et dejligt lysindfald i boligens kernerum.

Kig bare på den store stue, som i sin sydvendte vinkel byder på et flot, naturligt lysindfald fra hele tre verdenshjørner. Fra stuen har I udgang til haven, og ønsker I et sammenhængende opholdsområde som centrum for dagligdagen, kan drømmen nemt blive til virkelighed. Åbner I op til køkkenet, kan I nemlig få et skønt, moderne køkken-alrum, og boligens 113 m2 kan udnyttes optimalt.

Ellers er planløsningen både velkendt og velafprøvet. Bag køkkenet finder I det store bryggers, som har separat indgang og rigelig plads til vaskefaciliteter. Modsatte side af villaen er derimod indrettet som værelsesafdeling, og for nuværende har I tre af slagsen. Skal I bruge et ekstra værelse, kan I også sagtens nappe en bid af stuen til formålet. Værelserne ligger ved den centrale fordelingsgang, og her tilgår I desuden boligens badeværelse, som har en god størrelse.

Udenfor tager en dejlig baghave imod, og med langsiden mod syd har I masser af soltimer i vente. Første pitstop tager I allerede på den hyggelige terrasse ved stuen, inden selve baghaven tager over. Den er primært anlagt med plæne, så den ikke vokser jer over hovederne, mens der stadig er masser af farver i bedene. I får ovenikøbet et stort drivhus, og mod vejen finder I en 27 m2 stor carport til bilen.

Ejlstrup ligger omkranset af marker og smukke skovområder, så der er maksimum point på den naturskønne konto. Samtidig er landsbyen med årene vokset sammen med Korup, som er blandt Odenses mest populære bydele. Her får I gode faciliteter, og hvis I følger Langesøstien, kan I cykle til city på under en halv time.

Velkommen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Pilevej 39 , 5200 Odense V1.295.000 kr.11.193 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.441 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 113 ㎡Grund: 740 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1967Sidste tilstandrapport er fra: 2024-10-16 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x