Beskrivelse
Skøn indflytningsklar 2-vær. i Centrum på rolig adresse
OMRÅDET:Adressen fører jer til et roligt område, selvom I bor i hjertet af Aalborg centrum, og dermed tæt på alle byens tilbud. Offentlig transport, indkøbsmuligheder, kulturoplevelser samt Aalborgs stemningsfulde gågade ligger alt sammen inden for gåafstand, ligesom caféer, restauranter, havnefronten og grønne områder som Kildeparken og Slotsparken.
EJENDOMMEN:Ejendommen har prydet bybilledet siden 1894 og fremstår i dag både flot og markant. I bliver en del af en veldrevet ejerforening med styr på økonomien. Man bliver en del af et skønt gårdlaug som giver et skønt natursyn midt i det urbane miljø. Der er gode parkeringsmuligheder ved ejendommen.
INDRETNINGEN:Lejligheden er ugeneret beliggende på 3. sal, hvilket sikrer fuldt privatliv. Planløsningen er optimal uden spildplads, og modsat andre lejligheder af samme størrelse har denne stadig alle de moderne bekvemmeligheder, som efterspørges.
Ved etagen træder man ud på en åben altanrepos, som deles med naboen, og hvor aftensolen kan nydes. Entréen har god plads til overtøj og øvrig opbevaring. Køkkenet ligger med adgang fra fordelingsgangen og her får man alt i hårde hvidevarer og rigelig bordplads til at udfolde sig – der er også plads til et mindre spisebord i køkkenet. På modsatte side findes badeværelset, som er rummeligt og udstyret med en god bruseniche samt et moderniseret bademiljø i lyse farver. Soveværelset ligger mod de rolige omgivelser og har rigelig plads til dobbeltseng og opbevaring. Den nuværende stue har et skønt lysindfald hele dagen fra syd og god plads til både spise- og sofaområde.
Der er mange indretningsmuligheder, og da stuen ligger ved siden af køkkenet, er det muligt og nemt at etablere et køkkenalrum, hvis ønsket.
Vi står klar med nøglen og kan oplyse, at lejligheden kan overtages med kort varsel….