Beskrivelse
Charmerende og meget velholdt villa I børnevenlige omgivelser
Turen – og sådan set hele tilværelsen – går til Ejby! Vi har nemlig fornøjelsen af at udbyde en flot vedligeholdt villa med god plads til både familie, hobby og et solrigt udeliv, og så er det faktisk også muligt for familien i flere generationer at få hjemme her.Velkommen til Krokusvænget 4 – og velkommen til Krokusvænget 6. Der er nemlig tale om en dobbeltgrund, og på den ene står en meget velholdt murstensvilla, der er lige til at flytte ind i. På den anden grund kan I opføre en spritny villa, eller I kan beholde den, som den er med masser af plads til det aktive udeliv – der er endda mulighed for et stykke med vild natur på skrænten, hvor blomster og insekter holder til. Der er med andre ord mulighed for at bo tæt på hinanden som to generationer, to søskendepar eller to par gode venner, hvilket må siges at være en ret unik chance her i byen.Og så til den hvid filtsede villa med det røde tegltag. Den har været i rigtigt gode hænder og den er er blevet opdateret; det indebærer bl.a. murværket, der er gået igennem, taget, der er skiftet og det indvendige malerarbejde. Det her hjem er lige til at rykke livet ind i.I modtages af en entré, og den giver adgang til både stueetagen og f ørstesalen. Stueetagen råder yderligere over et bryggers med egen udgang, et brusebadeværelse, et køkken-alrum og en tilstødende stue – alrum og stue flettes sammen af dobbelte glasdøre, og bemærk både de fine plankegulve og det dejlige lysindfald, der flyder ind fra både syd og vest. Der er gulvvarme under de charmerende fliser, og ydermere tilbyder førstesalen jer badeværelse nummer to- ligeledes med gulvvarme, en stor repos samt to værelser, hvoraf det ene har eget disponibelt rum, derudover kan det store børneværelse nemt opdeles til 2 gode værelser.Der er i det hele taget glimrende forudsætninger for at udfolde sig både praktisk og kreativt her på adressen. Foruden det store loftsrum får I nemlig glæde af en 76 m2 stor carport med integreret murstensgarage – de idéelle rammer til hobbymennesket. Derudover får I glæde af en skøn fliseterrasse, der smyger sig op ad den solvarme mur. Herude kan I fange solen hele dagen lang i grønne og meget hyggelige rammer.I får hjemme på en lille, lukket vej, så her er trygt og roligt. Her råder det gode naboskab, og den sociale grundejerforening har flere årlige arrangementer for unge som gamle. Beliggenheden er i det hele taget børnevenlig, og der er knap en kilometer til skolen og det aktive fritidsliv i hallen – der er kortere endnu til daginstitution og spejderhytte. Tag vandrestien ud i mosen, når vejret er godt, og besøg Køges charmerende bymidte og det summende torv om lørdagen, når dagen kalder på shopping og byliv – der er godt 8,5 kilometer til Køge C. Pendler I til daglig, kan vi nævne, at det tager 40 minutter i bil til København K.Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering….