Stoense Udflyttervej 13, 5953 Tranekær

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Kvalitetsejendom med kunstneriske aner på Langeland

Det er en enestående landejendom med solide materialevalg og kunstfærdige detaljer, der toner frem for enden af markvejen til Stoense Udflyttervej 13. De smukke rødstensbygninger tilhører den danske væver og tekstilkunstner, Jette Nevers, og hendes mand, smedehåndværkeren Henrik Nevers, som har sat deres præg på stedet. Udover hovedhuset, hvoraf en del er afsat til værksted og atelier, medfølger en boligenhed med sommerhusstatus samt en veludført lade. Beliggenheden er fredelig, naturskøn og kendetegnet af nærheden til vandet.

Æstetik og kvalitetDet er tydeligt, så snart man ankommer på den græsklædte gårdsplads foran de store, røde bygninger med røde tegltage, at denne ejendom besidder en særlig karakter. Især hovedhuset skiller sig ud inden døre med blotlagt bindingsværk, synlige bjælkekonstruktioner, profilerede lofter og smukke sten- og trægulve, der bidrager til den varme, stemningsfulde atmosfære. I 2003 blev hovedhuset totalrenoveret og er sidenhen løbende vedligeholdt. Opvarmning sker via jordvarme.

Omtrent halvdelen af stueplanet er afsat til store, lyse og højloftede rum, hvor kunstnerparret havde deres virke. Heraf er der en erhvervsdel med værksted, og også atelieret med ovenlysvinduer har mange anvendelsesformål og er ideelt til pladskrævende hobbyer eller erhverv. Dernæst består boligen af et køkken-alrum med muret pejs samt en dagligstue, et soveværelse, et badeværelse, et gæstetoilet og et bryggers foruden et gennemgangsrum og et kontor. Overetagen står uudnyttet, men er forberedt til udvidelse.

Masser af kvadratmeterEkstra mange kvadratmeter venter i sommerhuset, hvor der er op mod 17 sovepladser fordelt på to etager. Planløsningen rummer tre stuer, et køkken-alrum, et badeværelse, et bryggers, et gæstetoilet og fem værelser fordelt på to etager. Laden er udført med sildebensmønstrede træfacader og er som resten af bygningerne toppet af et sadeltag i røde tegl.

Udendørsarealerne er anlagt af en havearkitekt, der har skabt inspirerende og private opholdssteder blandt det frodige planteliv. Gamle, høje træer omkranser bebyggelsen og sørger for, at man kan færdes ugeneret på den store naturgrund.

Sandstrand og stilhedEjendommen ligger midt i det åbne landskab lige syd for Stoense Udflyttere, hvor man udover en ugeneret og rolig beliggenhed får fornøjelsen af langstrakte udsigter over marker og hav. Fra grunden fører en markvej til en sandstrand på Langelands vestkyst, og turen kan man gå til fods på et øjeblik. Få kilometer fra hjemmet ligger den stemningsfulde kystby, Lohals, hvor der er et livligt bymiljø i tilknytning til den hyggelige havn. Ydermere er “hatbakkerne” og de vilde heste på Sydlangeland den korte køretur værd, og på vejen kan man holde ind i Rudkøbing. Fra Spodsbjerg sejler færgen til Lolland.

Liebhaver….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Stoense Udflyttervej 13 , 5953 Tranekær3.995.000 kr.24.660 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.435 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 162 ㎡Grund: 13380 ㎡Antal værelser: 15Opført i: 1945Sidste tilstandrapport er fra: 2024-10-21 check den her