Beskrivelse
Super lækkert enderækkehus med 2 badeværelser og 3 soveværelser.
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/11 – klik på billede –
Super lækkert ende rækkehus med intg. carport. En bolig fra absolut øverste hylde, og som bærer tydeligt præg af en ejer der i den grad har fokus på vedligeholdelse, og det såvel inde som ude. Dertil kommer den absolut bedst tænkelige beliggenhed. Ugeneret og trygt for enden af blind stikvej i udbygget rækkehuskvarter. Her er kun få minutter til byens centrum, indkøb, stationen m.m.
Ejendommen er velisoleret og byder på en planløsning der næppe fås bedre. Godt med plads og helt rigtigt fordelt.
Dette skønne enderækkehus byder på entre med garderobeplads. Et godt indrettet bryggers med masser af skabsplads og plads til vaskemaskine m.m. Super dejligt og lyst køkken ligeledes med god skabs- og spiseplads. Køkkenet er delvis åbent til den skønne og rummelige opholdsstue med udgang til solvendt terrasse. Her er desuden rummeligt soveværelse med indbyggede skabe, og med adgang til eget pænt lyst badeværelse med bruseniche. Vi finder desuden yderligere 2 gode værelser ligeledes med skabsplads, og adgang til dejligt badeværelse med bruseniche. Så hele 2 badeværelser og 3 soveværelser kan ejendommen byde på.
Haven er utrolig velholdt, helt lukket og ugeneret samt velanlagt med et minimum af vedligeholdelse. Vi finder den skønneste store terrasse med stor markise. Derudover intg. carport med godt udhus til haveredskaber m.m.
En perle af et ende rækkehus/seniorbolig og absolut en bolig af de sjældne….