Beskrivelse
– Virkelig idyllisk belliggende hestejendom
– Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/4 – klik på billede –
Virkelig idyllisk beliggende hesteejendom – i den skønneste natur – KUN 10 km fra Skive`s bymidte og endnu kortere afstand til indkøbscentret i City Vest.
Her kan du, direkte fra ejendommen, ride ad stier til Karup Å, Skive Plantage og direkte over til Skive Travbane, uden at skulle på offentlig vej. En virkelig naturskøn beliggenhed og med udsigt så langt øjet rækker.
Jordtilliggende på 40.850 m², som ligger lige omkring ejendommen; med indhegnede afgræsningsområder, det ene stykke med det flotte Poda-hegn.
Herudover flot gårdsplads med vildmarksbad og dressur/springbane lige ved hestestalden.
Boligen er opført i 1910, men er sidst i 90’erne blevet totalrenoveret og siden løbende vedligeholdt. Boligareal udgør 220 m², fordelt på to plan.
Herforuden lade bygning på 160 m² med nye el-porte, tidligere stald på130 m² samt flot hestestald med hele 7 rummelige hestebokse og sadelrum på 238 m².
Alle udhuse er med nyere eternittag. Endelig er her stort maskinhus på hele 360 m², som er særdeles anvendelig som ridehal.
Så her er ALT hvad den heste-interesserede familie kan ønske sig.
Stuehuset står flot og præsentabelt med sine hvidskurede facader og røde tegltag. Opvarmes ved oliefyr og her er offentlig vand.
Indeholder stor og flot rundbuet stue i glas, med klinkegulv og hyggelig brændeovn. Den runde stue ligger i åben forbindelse med den øvrige opholdsstue, som har franske døre mod det store køkkenalrum. Fra alrummet er terrasseudgang og her er flot, lyst inventar i landkøkkenstil samt klinkegulv. Stort bryggers og badeværelse.
Rummelig entre til 1. sal, der indeholder stort soveværelse med lille, hyggelig altan, hvorfra udsigten kan nydes. Yderligere 2 værelser samt badeværelse med kar og brus.
Alle lofter i kip og med synlige bjælker.
Denne ejendom kan vanskeligt beskrives, så vi anbefaler at du ser med egne øjne!…