Beskrivelse
ÅBENT HUS MED TILMELDING SØNDAG D. 1. DECEMBER KL. 13:30 – 14:00
FRIST FOR TILMELDING ER FREDAG D. 29. NOVEMBER KL. 12:00
Drømmer du om at bo i idylliske og naturskønne omgivelser med nem adgang til alt, hvad du har brug for i hverdagen, hvad enten det er indkøbsmuligheder, børneinstitutioner og skoler, eller togtransport og motorvejsnet? Så er denne smukke villa på 136 kvadratmeter i Marslev måske noget for dig. Her får du en bolig med 4 værelser, der blev gennemrenoveret i 2017. Det er i sandhed et hjem med et strømlinet design, der er lige til at flytte ind i – og endda med en god rummelig terrasse og have.Ved ankomst har du mulighed for at parkere din bil i carporten, og du vil med det samme bemærke husets gode stand med det flotte glaserede tegltag og den hvide facade. I husets forhave er der god plads både til ekstra parkering eller til at indrette sig med blomsterbuske og krukker. Indenfor byder den store, flisebelagte entré dig velkommen og fører dig videre til det første af husets to badeværelser, leveafdelingen med køkken og stue, soveværelset og baggangen, der rummer husets andet badeværelse og udgang til terrassen.Fra entréen kan du ligeledes fortsætte op ad den smukke trappe, hvor du finder en repos, samt tre værelser. Du vil straks bemærke det fuldkomment enestående ovenlys, der giver dig en udsøgt udsigt ud over det grønne område. De synlige bjælker går igen på tværs af alle rum, hvilket skaber en hyggelig, varm atmosfære. Alle rummene er holdt i samme moderne stil og har en god størrelse.I stueplan kan du fortsætte ud på det første badeværelse. Begge badeværelser er opført i et moderne design, hvor de varme, naturfarvede klinker på gulvet og i brusenichen komplimenterer og skaber en smuk kontrast til det hvide minimalistiske udtryk på vægge, elementer og væghængte toilet. På begge badeværelser er der desuden rigtig gode opbevaringsløsninger.Stuen, der er belagt med et smukt trægulv, rummer gode muligheder for at indrette sig med både spiseafdeling og en hyggelig TV-stue, hvor familien kan samles. Fra stuen er der adgang videre ind til soveværelset, der ligesom de resterende værelser fremstår lyst og lækkert.Gennem de franske dobbeltdøre kan du træde videre ud i det moderne køkken, der tilbyder rigtig god skabs- og bordplads, og det enkle design giver dig mulighed for at sætte dit helt eget præg på rummet.Herfra kan du fortsætte videre ud i baggangen, hvor du har plads til vaskemaskine og tørretumbler. Her finder du husets andet og store badeværelse, samt udgang til terrasse og have.Terrassen vender perfekt mod sydøst, så du kan nyde morgensolen med en kop kaffe, mens du om eftermiddagen stadig kan nyde solen, når den står højest på himlen. Herfra er der desuden adgang til to disponible rum og et skur, som kan anvendes til opbevaring. Haven indbyder til leg og afslapning med rig plads til trampolin, boldspil og hyggelige stunder….