Beskrivelse
Indflytningsklar landhus med charme og funktionalitet
Drømmer du om livet på landet, men stadig med kort afstand til byens bekvemmeligheder? Så er dette hyggelige landhus lige udenfor Tinglev et perfekt match. Beliggende på en 4.206 m² stor grund byder huset på en skøn balance mellem afslapning og praktiske faciliteter, omgivet af natur og med alle væsentlige funktioner, der gør hverdagen nem.Boligen byder velkommen med et praktisk vindfang med listeloft, gulvtæppe og tre trin op til boligens fordelingsgang med vinylgulv og mørkt listeloft. Herfra fører trappen til 1. salen, mens en mindre gang leder til kælderen. Husets rustikke køkken, med træelementer og vinylgulv, giver en charmerende ramme for måltider, hvor familien kan samles. Badeværelset er enkelt men funktionelt med gulvvarme, bruseniche og lyst skabsmiljø, mens spisestuen og den tilstødende dagligstue indbyder til afslapning med gulvtæpper og gipslofter.På 1. sal findes tre værelser af regulær størrelse med gulvtæppe, mørke listelofter og adgang til skunkrum, perfekt til opbevaring. Kælderen rummer bl.a. et fyrrum med et moderne træpillefyr fra 2020 og flere anvendelige rum, hvor du let kan indrette et hobbyrum eller værksted – her er en passende ståhøjde på ca. 2,05 m.Udendørsarealerne byder på en velopført dobbelt garage med to elporte, et drivhus og et udhus/skur. Til de lange sommeraftener kan den overdækkede terrasse benyttes, mens haven og den omgivende natur kan nydes i ro og mag bagved huset. Selvom boligen ligger tæt på vejen, er grunden primært placeret bagtil, hvilket sikrer uforstyrret nydelse af udemiljøet.Med nyere tegltag, PVC-vinduer fra ca. 1997 og tæt beliggenhed til Tinglevs faciliteter, indkøbsmuligheder, skoler og børnehaver, er dette en yderst velholdt bolig, der giver muligheden for at bo godt og billigt i landlige omgivelser.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …