Sandetvej 12, 7280 Sønder Felding

7280 sandetvej 12 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Moderne landejendom på stor naturgrund nær Sønder Felding

I et enestående naturlandskab syd for Sønder Felding ligger dette indbydende landsted. Med bopæl her drager man fordel af de naturskønne omgivelser ved Skjern Å, og på selve grunden bidrager kuperede enge, søer og varieret skov til den fredsommelige og idylliske atmosfære. Det fuldmurede stuehus fra 2014 rummer en moderne, lys bolig, som ligeledes er veldisponeret og især tilgodeser børnefamilien. Integreret med hovedhuset er der en dobbelt garage, og halvdelen af førstesalen er uudnyttet. Der medfølger en stor udbygning med værksted, og opvarmningen af begge bygninger foregår via jordvarme.Landlig idyl, natur og roMan ankommer til ejendommen via en nyanlagt allé med træer af spidsløn, der sammen med knap 10.000 øvrige træer af blandt andet rødgran, fyr, bøg og lærk er blevet plantet på grunden i foråret 2024. Alléen munder ud i en gårdsplads foran bygningerne, heriblandt den velgjorte murstensvilla af changerende, teglsten i brunlige nuancer med muret gesims og sålbænke. Udbygningen med vandskurede facader og sadeltag flankerer hovedhuset. Umiddelbart omkring ejendommen er der anlagt græs med enkel beplantning og opvoksede træer, der giver indtryk af en parklignende have. Naturen overtager herfra og består af alt fra hedeareal og skovarealer samt beskyttede naturområder. Der er installeret egen boring og vandingsanlæg til driftsbrug og havevanding. Der er tilmed et solcelleanlæg placeret på bagsiden af udbygningen til indvinding af strøm, der bidrager til at holde energiudgiften lav.Indflytningsklar beboelseI boligen fortsætter det solide førstehåndsindtryk med behagelige lysindfald og hvidmalede murstensvægge, ligesom man vil opleve, at der er gennemgående elementer såsom akustiklofter med Troldtekt, stilrene Designa-skabe og ensartede gulve. Udover hovedindgangen kan man tilgå boligen direkte fra garagen, og entréen og gangarealet ligger i åben forbindelse med bryggerset. Denne fløj af hjemmet er endvidere afsat til tre værelser og et badeværelse, mens en reel soveværelsessuite med eget badeværelse samt yderligere et værelse er placeret i modsatte ende. Værelserne fordeler sig således på hver side af køkken-alrummet, som udgør et centralt samlingssted i huset. Her strømmer sollyset på tværs, og de vældige vinduespartier løfter ligeledes sløret for udsigten til begge sider. Man kan træde direkte ud på terrassen via glasskydedøre. Køkkenet er tidløst og funktionelt, og den markante ø med bardisk indbyder til samvær omkring madlavning. Ovenpå er der et rummeligt repos, hvorfra udsigten er betagende.Natur i det midtjyskeBeliggenheden er frem for alt naturskøn og består af gammel skov, plantager og hedelandskaber såvel som opdyrkede marker. Samtidig ligger Sønder Felding få kilometer nord for matriklen og tilgodeser alle hverdagens behov med både indkøbsmuligheder, skole, pasningstilbud, kulturtilbud og fritidsaktiviteter. Skjern Å slynger sig gennem byen og overgår mod vest til vådområdet Skjern Enge og Ringkøbing Fjord. Herfra tilgår man også hurtigt de sublime sandstrande på Vesterhavskysten. Der er i det hele taget et væld af naturrigdomme tæt på hjemmet, heriblandt Borris Hede og Svanholm Sø, og også Åskov Golfklub er en del af nærområdet. Endelig bosætter man sig i overkommelig afstand fra de større jyske byer.

Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sandetvej 12 , 7280 Sønder Felding4.950.000 kr.18.132 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.684 kr/mdrLandejendomEnergimærke: A2015Størrelse: 249 ㎡Grund: 118491 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 2014

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x