Brønhøjvej 6, 8400 Ebeltoft

8400 bronhojvej 6 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Stor, stråtækt villa i skov i Hyllested Bjerge

På en knap 15 hektar stor naturgrund midt i Hyllested Bjerge i det sydlige Djursland finder man denne store, flotte ejendom med matchende anneks. Der er tale om en solid rødstensvilla, som blev opført i 1966 og gennemrenoveret i 2006-2007. I 2009 blev der lagt nyt stråtag på både hovedhus og anneks. Hele 339 kvadratmeter bolig venter inden døre i hovedhuset, mens der i annekset er yderligere 48 kvadratmeter bolig. Her får man fornøjelsen af en ugeneret beliggenhed og en ekstraordinær udsigt over det kuperede skovlandskab med kig til Kattegat. Villaen blev kaldt Brønhøj efter gravhøjen lige nord for huset, og det er nu kun tredje gang, den er til salg siden opførelsen.Naturskønne omgivelser og udsigterLigegyldigt hvilket vindue man kigger ud ad i denne bolig, ser man naturen og føler sig som en del af den. Dette mærker man især i den store havestue og den omkringliggende terrasse. Herfra er der mod syd udsigt over Hyllested Bjerge ud mod havet og med øen Hjelm i horisonten. Mod vest ligger skoven, og oppe fra gravhøjen ved gårdspladsen er der udsigt over Tirstrup Hedeslette mod nord. Huset og den tilhørende skov på 15 hektar grænser op til Naturstyrelsens 30 hektar store område, Hyllested Bjerge. Skov omkranser haven og huset og bidrager til, at der er et rigt dyreliv på grunden. Skoven indbyder til aktiviteter i naturen, og mellem de høje, opvoksede træer er der en bålplads, en bålhytte samt to sheltere. Ved huset, som ligger højt på grunden, er der gode opholdssteder på terrassen, hvor man altid kan finde en plads i solen eller skyggen, og det er her, udsigten kommer til sin fulde ret.Masser af gode kvadratmeterBåde hovedhuset og annekset fremtræder med røde mursten, stråtag og sortmalet træværk. Til hovedhuset er der to indgange. Fra entréen ved hovedindgangen er der adgang til to stuer en suite med et køkken-alrum i åben forbindelse. Det er de primære opholdsrum i stueetagen sammen med havestuen, hvor der er gulvvarme. Fra den anden indgang med trappen til første sal er der adgang til et værelse, et badeværelse og et bryggers samt boligens opholdsrum. I stueetagen er der desuden et gæstetoilet. På første sal er der en stue, to værelser, et kammer og et badeværelse. Det ene værelse er med direkte adgang til badeværelset med badekar og bruseniche. I dette værelse er der et stort walk-in-closet samt udgang til en østvendt altan. Fra stuen i den modsatte ende af huset er der adgang til en vestvendt altan. I kælderetagen er der to disponible rum, et viktualierum, et vinrum, en sauna og et teknikrum. Annekset rummer garage, værksted og badeværelse i stueplan samt et tekøkken og tre værelser på førstesalen, så der er god plads til overnattende gæster eller teenagere. Bygningen indrammer en gårdsplads sammen med en række overdækkede skure. Yderligere udbygninger inkluderer en fritliggende dobbelt carport. Bygherren, Børge Nielsen, skrev i sine erindringer om byggeriet af Brønhøj, at det “efter datidens forhold blev et ret dyrt byggeri, men vi stillede også store krav til materialekvaliteten”. Som eksempel kan nævnes de originale indendørs dørhåndtag af massiv messing.Nationalpark nær AarhusOmrådet Hyllested Bjerge ligger tæt på Nationalpark Mols Bjerge og har naturskønne udflugtsmål. Et par kilometer fra hjemmet ligger Ree Park Safari, og der er ikke langt til fuglereservatet ved Stubbe Sø. Der er heller ikke langt til strandene på Djurslands østkyst eller til Ebeltofts idylliske bymiljø og de mange kulturelle tilbud.~ Selv om boligen ligger helt for sig selv i naturen, er der kort afstand til hverdagens fornødenheder og byens tilbud. Nærmeste skole og daginstitution samt indkøbsmuligheder ligger få kilometer fra hjemmet, og der er kun otte kilometer til Aarhus Lufthavn. I bil kan man køre til Aarhus på tre kvarter.

Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Brønhøjvej 6 , 8400 Ebeltoft9.500.000 kr.22.414 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.232 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 387 ㎡Grund: 149300 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1966Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-12 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x