Beskrivelse
Fynshovedvej 830, Martofte
Åbent hus med tilmeldingskrav 28/7 – klik på billede –
Helt unikt beliggende sommerhus på det yderste Fynshoved med ugenert udsigt og bl.a. direkte adgang til Korshavn. Bag huset ligger Pughavn, Fællesstranden og selve Fynshoved og venter på masser af naturoplevelser eller vandaktiviteter i sommerhalvåret. Sommerhuset er ombygget i 80`erne til helårsbolig med senere tilbygning, ligeledes som helårsbolig. Ejer har beboet sommerhuset som helårsbolig i mange år.
Boligarealet består af stue med klinkegulv, kombineret køkken/alrum med spiseplads og den flotteste udsigt over vandet. Fra både stue og køkken/alrum er der udgang til den sydvest vendte terrasse og have. Fra køkkenet kommer man til soveværelset, mindre kontor/værelse samt badeværelse med bruser. Under huset er der kælder med værksted og garage med plads til to biler, der er adgang via elektrisk vippeport.
Huset opvarmes med elvarme, men der kan evt. opsættes brændeovn og/eller varmepumpe.
Et sjældent udbudt sommerhus….