Masteskursvej 11, 1437 København K

1437 masteskursvej 11 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Vil I have den fulde oplevelse af København? Og også en anden oplevelse end den, de fleste kender? Så skal I flytte ud på kanalen. Og bare rolig, det er kompromisløst indbydende med et format, der er lige i øjet.Er I den eventyrlystne familie – eller leder I efter et helt vildt kontor – så finder I lykken på denne flotte stålbåd. Den blev bygget i 1898 i Nordsverige, og den blev totalt ombygget og renoveret i 2007 med plads på Holmen siden 2010 med Københavns bedste udsigt til Amalienborg, Mamorkirken og Operaen. Historien begynder med Iggesund Savværk, der bestilte den for at slæbe træ fra Nordsverige til Sydsverige. Fra dampskib blev den forstærket og ombygget som isbryder, og nu, uden motor, kan I nyde solnedgangen i agterstævnen og de klare, grønne farver i kastanietræerne komplementeret af de røde masteskure. Ja, selv når der er sne om vinteren, føles det som at være sat 500 år tilbage i tiden.Og sådan får I virkelig det bedste fra to verdener, for synergien af DNA og historie i koøjer, stål og træ sammenflettes med moderne løsninger på alle tre dæk. Alt er specialbygget til husbåden. Således får I gulvvarme i lasten og stueetage; førstnævnte dæk i slebet beton med epoxy, det andet og førstesalen med skibsplanker af bambus med sort gummifuge.I kan bygge flere værelser i lasten, og således er her god plads både til samvær og alenetid. Tophuset byder på et stort køkken-alrum i jern og massivt lakeret egetræ, og heller ikke her skal I gå ned i kvalitet: amerikanerkøleskab med is, induktionskomfur med fem kogeplader, og prikken over iet sættes i hjemmets andet baderum i lasten, der byder på badekar.Husbåden var på bedding i Gilleleje i 2021, hvor bunden blev tjekket og hele skibet blev malet – et dejligt flueben at sætte, og således skal I bare bekymre jer om, hvilken terrasse, I skal bevæge jer ud på. Her er plads til selskab med 22 kvm at gøre godt med på alle terrasser, hvor sølvglimt i vandet lige kan glide ned med et glas perlende vin.Og husbåden i sig selv ligger selvsagt på en vindende beliggenhed. Kanalerne fordeler summende liv rundt om jer, og således kan I gå til det hele, lige fra Christianshavns tykke atmosfære over Reffen, Papirøen, restauranterne, caféer, et væld af indkøbsmuligheder og tilmed Nyhavn og City fem minutter væk på cykel.Der er mange, mange flere kvaliteter, vi slet ikke kommer rundt om, men dem skal vi nok belemre jer med på en fremvisning. Vi glæder os til at høre fra jer!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Masteskursvej 11, 1437 København K8.750.000 kr.52.083 kr/㎡Ejer Udgifter: 11.627 kr/mdrVillaEnergimærke: ukendtStørrelse: 168 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1898

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x