Beskrivelse
Helt unik og gennemført villa på en storparcel med udsigt udover sø og skov!
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/11 – klik på billede –
På denne ejendom får du et rigtig godt mix af at bo midt i naturen mens samtidig at have fordelene ved at have naboer og et godt lokalsamfund med alle dagligdagens fornødenheder med både skole og indkøbsmuligheder indenfor kort afstand. Grunden på 4.059 kvm ligger helt fantastisk med udsigt til sø og skov fra terrassen. Det giver en unik mulighed for gå- og løbeture i skønne omgivelser. Haven er anlagt med forskellige terrasser og kroge på begge sider af huset, så der altid er mulighed for at tilpasse sig vind og vejr. Derudover er størstedelen af haven anlagt i græs, og herudover også en stor køkkenhave med mulighed for at dyrke dine egne grøntsager og urter.
Boligen er opført i 2007, og i 2020 er der lavet en stor tilbygning, som både har givet ekstra kvm til boligen, men også en lækker muret dobbeltgarage på 56 kvm. I forbindelse med tilbygningen i 2020 gennemgik boligen også en større indvendig renovering med blandt andet køkken, gæstebadeværelse, klinker i gang og køkkenalrum/stue, så man i dag får følelsen af at komme ind i en bolig fra 2020.
Boligen indeholder en stor entré i åben forbindelse til hvad der i dag bruges som et multirum, 3 gode børneværelser, hvoraf det ene er med en stor hems, et bryggers, et stort badeværelse med ovenlysvindue, stort køkken/alrum og stue i åben forbindelse, hvor der er store vinduespartier til begge sider. Stor voksenafdeling med soveværelse, walk-in closet og eget badeværelse med både bruseniche og badekar. Herudover et kontor.
Dette er en bolig for dig, som ønsker en bolig i landlige omgivelser, men samtidig med naboer og et godt lokalsamfund, og som samtidig ønsker en bolig udover det sædvanlige….