Beskrivelse
Charmerende og idyllisk hus i Aalborg Øst
En af de mest attraktive egenskaber ved denne ejendom er dens centrale beliggenhed i stille og idylliske omgivelser men alligevel med ca. 15min til Aalborg centrum. Huset er kun et stenkast væk fra et dejligt grønt område med stor bydam og legeplads, der er perfekt til en hyggelig gåtur med hunden eller til at mødes med naboerne. For dem, der elsker naturen, er der ca. 250m til en lille skov, med bålplads og hyggelige stier.
Boligens indre byder på et lyst køkken i åben forbindelse til stuen, dejligt værelse med skabsvæg og et moderne badeværelse med bruseniche. Derudover er der et praktisk bryggers med mulighed for at installere vaskemaskine. Boligen tilbyder også rigt mulighed for opbevaring i bryggerset og på loftet, med adgang fra køkkenet. Udenfor finder man en dejlig stor terrasse, et frimærke af græs samt indkørsel med overdækket carport.
Indkøbsmuligheder er også let tilgængelige, da Rema1000 ligger en kort gåtur væk. Dette gør det nemt at få fat i dagligvarer uden besvær, beliggenheden er ideel for studerende, da der er cykelstier direkte til universitetsbyen, og med kun 2 km. til nærmeste motorvejstilkørsel.
Ejendommen har løbende gennemgået forbedringer, deriblandt nyere stor terrasse, opdaterede vinduer og døre, hvilket betyder huset er godt vedligeholdt og klar til at byde sine nye ejere velkommen.
Det er værd at bemærke at bydelen, Øster Uttrup har en særdeles aktiv borgerforening med mulighed for fællesspisning og andre fællesaktiviteter.
Dette hus er en fantastisk mulighed for dem, der søger en bolig med en fremragende beliggenhed og nem adgang til både natur og byliv. Det er et ideelt valg for par, små familier eller enkeltpersoner, der ønsker at bo i et roligt og venligt kvarter. Gå ikke glip af chancen for at gøre dette charmerende hus til dit nye hjem….