Beskrivelse
St. Kirkestræde 7, Den Gamle Præstegård, 4894 Øster Ulslev
Drømmer i om en æstetisk spændende, atmosfærefyldt og særdeles rummelig villa med højt til loftet, flotte trægulve, lyse farver mv, og beliggende for enden af en blind stikvej, på en fantastisk dejlig, parklignende og delvist lukket grund på hele 6.740 kvm til åbne marker, så er chancen her.
Her er tale om den gamle præstegård i Øster Ulslev, som er en historie i sig selv, og som rummer utroligt mange muligheder for køber, herunder evt. flexbolig, og som fremstår med pæne gulpudsede facader, flot nyere tag og med hele 222 kvm dejlig beboelse med bl.a. skønne lyse stuer / store rum og mange gode værelser.
Indeholder bl.a.: Hall med vinkeltrappe til 1 salen samt lukket nedgang til kælderen. Meget stort værelse. Stor lys opholdsstue samt stort dejligt og lyst køkken / alrum med brændeovn. Meget stort værelse. Baggang. Toilet med håndvask.
På 1 sal er der fordelingsgang, badeværelse med brus, toilet mv og soveværelse samt 3 gode værelser.
Endvidere høj og tør kælder med diverse depotrum, bryggers samt teknikrum med træpillefyr.
Villaen opvarmes med centralvarme via træpillefyr samt flere varmepumper og brændeovn.
Årligt forbrug i salgsopstilling er anslået.
Ifølge sælger er ejendommen isoleret i hulmur, og ifølge ældre Energimærke fra 2016 (fra før ejendommen fik træpillefyr), er der isoleret på loft og skråvægge samt endvidere sprossede termovinduer fra 90 erne, nogle er dog udskiftet efterfølgende.
Villaen har en dejlig atmosfære og fremtræder med solide trægulve, hvide vægge og lofter mv mange steder.
Herudover er der en bred asfalt belagt indkørsel til lille P-plads samt til den gode garage mv.
Haven er et helt kapitel for sig, og er anlagt med græsplæne, pæne gamle frugttræer, og helt lukket på 3 sider med pæn høj randbeplantning / træer / hæk, og hvoraf de 2 sider ligger ud til åbne marker.
SÆRDELES SPÆNDENDE, RUMMELIG OG PRÆSENTABEL VILLA – TIL EN FORNUFTIG PRIS – SOM SKAL SES….