Beskrivelse
I hjertet af København K med Torvehallerne, Israels Plads, Nørreport, Metroen og Søerne som nærmeste nabo finder du denne yderst indbydende og indflytningsklare taglejlighed. Lejligheden er med sin beliggenhed på femte salen øverst oppe i ejendommen. Dette betyder, at du både får et dejligt lysindfald, en unik og ugeneret udsigt over Israels Plads samt fred og ro, da der ikke er overboer. Indretningen byder på en praktisk velkomstentré med ovenlysvindue samt plads til over- og fodtøjet. Herfra adgang til både stue og soveværelset, hvor begge rum er orienteret med vinduerne mod Israels Plads og Torvehallerne. I forlængelse af soveværelse er der et dejligt walk in-closet med masser af plads samt tagvindue. Stuen er pt. opdelt, og der er indrettet et ekstra værelse af sælger, som let kan nedtages, hvis man i stedet ønsker en større stue. Her kan man længe stå og betragte livets puls ud gennem vinduerne. Badeværelset har en fin størrelse – her er både brusehjørne, egen vaskemaskine og tørretumbler samt lejlighedens tredje tagvindue. I 2009 blev blandt andet vaskebordet, håndvasken samt toilettet udskiftet.Køkkenet er gennemrenoveret tilbage i 2009, hvor både elementer, vask, armaturer, vægfliser samt gulvbelægningen blev udskiftet. Her er kendeordet igen rummeligheden, da her fint er plads til det store spisebord. Foreningen er meget veldrevet og foreningen består både af ejer- samt andelslejligheder. Foreningen har i 2015 fået renoveret hele facaden og der er en meget fornuftig – og konservativ – økonomi i foreningen, hvor lån med afdrag og fast rente prioriteres højt. Kunne denne bolig være dit nye hjem eller har du en bolig du overvejer at sælge? Kontakt os her på siden hvis du ønsker en fremvisning af denne bolig eller hvis du går i salgstanker og ønsker en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig.Se flere boliger fra ejendomsmægler på Vesterbro Estate Frederiksberg & Estate VesterbroFølg din ejendomsmægler Estate Frederiksberg & Estate Vesterbro på Facebook…