Beskrivelse
Hvis drømmen er at finde et helårshus, hvor man bare flytter ind og herfra ikke skal foretage sig andet, end at nyde huset og omgivelserne, så tøv ikke med at kigger nærmere!Her er 153m2 i 1 plan, hvor der er foretaget den helt store – og grundige – renovering -både ude og inde! Der er etableret luft-til-vand varmeanlæg og alle vinduer er skiftet til lavenergi, hvilket betyder en meget lav varmeudgift. Det fremgår også af det udarbejdede Energimærke! Der er lagt nye flotte gennemgående askeparketgulve i hele huset. Køkken-alrummet-stuen, som vil være husets samlingspunkt har fået isat 4 ovenlysvinduer, så uanset årstid vil der altid være dejligt lyst.Fantastisk rumfordeling på i alt 4 værelser, hvoraf 3 værelser ligger ved entreen, godt funktionelt bryggers og eget flot brusebadeværelse. Et master bedroom ligger separat og har adgang til eget lækkert og stort badeværelse samt udgang til overdækket terrasse. Haven er meget overkommelig at passe, da der er få træer, bede mv. og en dejlig reel græsplæne. Der er udgang til skøn sydvestvendt terrasse fra stue/alrummet, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Til opbevaring er der flere gode udhuse på grunden samt garage. Beliggenheden er unik med gåafstand til byen, stationen, stranden og indkøb ligesom grundejerforeningen har tilknyttet tennisbane og et dejligt rekreativt område ved Esrum Å og med mulighed for at sejle på åen. Kom gerne og kig… I bliver ikke skuffet!…