Beskrivelse
HÅNDVÆRKERTILBUD I JYDERUP MED KÆLDER
Dette håndværkertilbud er beliggende i det hyggelige Ellebjerg kvarter. Bo midt i byen i gå- og cykelafstand fra alle Jyderups mange dejlige faciliteter, af butikker kan byen prale med skole fra 0.-9. klasse, børnehus, et stort udvalg af dagligvare- og specialforretninger, så som tøj, smykker, bager, frisører, spisesteder byggemarked og meget mere. Her er ligeledes et fantastisk foreningsliv, mange arrangementer for hele familien i form af byfester og caféer, der gør byen til et spændende sted at bo.
Til de aktive er her svømmehal, sportshal, tennisbaner, stadion, fantastiske gå/mountainbike ruter ved Skarresø og de omkringliggende skove.
Til pendleren er her togstation, hvor linjerne går mellem Kalundborg – København, i bil under 1 times kørsel til København.
Ejendommens planløsning er indrettet som følgende: Entré – Lille værelse – Soveværelse – Badeværelse med bruseniche – Lille køkken med nedgang til kælder – Opholdsstue med spiseafdeling – Lille forstue – Ældre udestue på 18 kvm. med klinkegulv med gulvvarme.
Kælder på 45 kvm.: Bryggers/grovkøkken med installation til vaskemaskine og tørretumbler – Viktualierum – Disponible rum.
Grunden er på 803 kvm, denne fremstår noget tilgroet og venter på dig med grønne fingre. Garage på 32 kvm med klinkegulv og elport.
Ejendommen er pt. udlejet og sælges til start med lejer i, men lejer er på udkig efter ny bolig.
Kontakt os gerne for yderligere spørgsmål….