Beskrivelse
EN SJÆLDEN PERLE MED SKØN HAVUDSIGT – LYSTEJENDOM MED STOR BOLIG I 1 PLAN, 3,3 HA JORD, VÆRKSTED, HESTESTALD OG MEGET MERE
På kanten af Storebælt med 2 min. gang til dejlig sandbadestrand ligger “Langskiftegård” omgivet af smuk natur, fred, ro og den skønneste havudsigt. Ejendommen er omkranset af høj randbeplantning, så kan findes både læ, sol og udsigt – samtidig med at livet bare kan nydes i fulde drag. Eller man kan sidde i svalende skygge ved den charmerende lille sø og nyde fiskene i vandet samt dyrelivet – der er både rådyr, harer, fasaner, småfugle, guldsmede og masser af andre dyr.Boligen og længerne ligger samlet om en stor gårdsplads, som på midten prydes af en flot blodbøg. Ved gårdspladsen ligger den velanlagte og indhegnede 20x60m ridebane. Selve boligen, som er i 1 plan, er indrettet med nyere køkken med masser af lys og luft, lyse elementer, spiseplads, flisegulv og udgang til solrig terrasse med udsigt til Storebælt, delvist åbent til meget stor opholdsstue med flisegulv og udgang til endnu en terrasse, stort bryggers med grå fliser, entre med samme grå fliser, et helt uundværligt spisekammer samt nyere badeværelse med grå gulvfliser og bruseniche. I boligens modsatte ende ligger der 4 store soveværelser og et ældre badeværelse med badekar og gang/entre.Der er gulvvarme i køkken, opholdsstue, bryggers og badeværelserne. Der er forberedt til at trække gulvvarme videre til værelserne. Vinduerne er med energiglas. Der er indlagt fibernet. Længerne er udnyttet, så der er plads til både hobby m/k, mekanikeren, den blomsterglade, lager, hestene og den lille selvstændige. Her er der stor garage, kombineret fyrrum/vaskerum med Baxi korn/pillefyr, lade/stort lager med hæve-sænkeport, depot, ekstra garage med masser af plads, hæve-sænke port og højt til loftet, samt hestestalden med 4 bokse, vaskeplads, plads til sadler, opbevaring af hø og foder m.m. Ekstra bygning “den gl. vognport” er med støbt gulv og nyt eternittag. Der er nye elkabler overalt. De 3,3 ha jord ligger omkring ejendom og videre ned mod vandet – så man bestemmer selv over havudsigten. Udover den store have så er resten af jorden udlagt med hestefolde og agerjord.LIVSNYDER, VINBONDE, HESTE M/K, VANDGLAD, HOBBY M/K – HER ER BARE ALLE MULIGHEDER FOR AT FÅ DET SKØNNESTE LIV I DE SMUKKESTE OMGIVELSER…