Beskrivelse
Enderækkehus med flot eksklusiv udestue
Enderækkehuse er altid attraktive og hertil er det et nyere byggeri hvor godt indeklima, god isoleringsevne og optimal planløsning er i højsædet. Med dette enderækkehus får du tilmed en flot eksklusiv udestue der blev etableret af sælger i 2023 til 250.000 kr. Der er garanti samt faktura på denne.
Boligen byder på 82 m², og indeholder et stilrent HTH køkken med laminatbordplade. Køkkenet er i ét med alrum og stue og har flotte pergogulve samt akustiklofter. Rummet byder på store vinduespartier, samt udgang til den dejlige udestue. Dertil får du 2 værelser i god størrelse, et dejligt lyst badeværelse med brus, samt en fin entré, hvor du med en skabsvæg med skydelåger får plads til bl.a. vaskemaskine og tørretumbler.
Haven er sydvestvendt, så du kan nyde solen hele dagen på terrassen eller græsplænen. Til boligen hører endvidere både carport og et udhus. Hvad enten du er enlig, det unge par med et barn, eller måske det ældre par der søger en mindre bolig, så er Skovtunet 19 et virkelig godt hjem. Beliggende i det nyere Provstlund får du et område som er kendt for at imødekomme børnefamilier med naturen i fokus. I Provstlund finder du faciliteter såsom flere legepladser, mange stisystemer som er ideelle til gåture eller cykling gennem smukke naturområder, og samtidig bliver du en del af en aktiv grundejerforening som sørger for fællesskab blandt beboerne. I Lund er der integreret daginstitutioner, skole, sportshal og indkøbsmuligheder herudover~ minutters kørsel til Horsens og 3 minutter til motorvej E45.
Dette enderækkehus er absolut et besøg værd og den eksklusive udestue gør rækkehuset unikt….