Beskrivelse
Ideel andel / I særdeleshed en smuk herskabslejlighed i klassisk ejendom opført i 1894 på hjørnet af Frederiksberg Allé og Paludan Müllers Vej. Elegant i alle sine detaljer – lige fra facaden, til opgangen til lejlighedens interiør – døre, vinduer, paneler og stuklofter. Alt består som fine referencer til en arkitekturhistorisk storhedstid. Og det har man været særdeles bevidst i denne ejendom igennem tiden. Og det er måske stedets største gave. At dette sted til alle tider har været elsket og passet på, fordi man i alle tider har været ganske klar over, at dette sted er bygget som noget særligt.
Lejlighedens 123 m2 (BBR) fordeler sig over fire værelser – hvoraf tre af dem i dag er indrettet som soveværelser, men lige så naturligt vil det være, at indrette to soveværelser og to smukke stuer en suite, hvor den ene stue har en fin karnap orienteret mod eftermiddag- og aftensolen. Fra det ene værelse er der stor sydvendt altan. Desuden funktionelt indrettet køkken med tilknyttet bryggers og badeværelse med brus. Planmæssigt kunne man måske godt tænke sig, at etablere et stort badeværelse, der inkluderer det eksisterende badeværelse med bryggers.
Gennemgående i lejligheden er der herskabelig lofthøje og smukke lysindfald. Der er adgang til fælles gårdanlæg, fælles parkeringsområde og depotrum. Og der er – vigtigst af alt – adgang til et hjem i særklasse. En kærlig hilsen, der fortæller os, at vores arkitekturhistoriske mesterværker stadig bliver hædret og bevaret, som ikoniske referencer ind i vores moderne tid.
Ejendommen er registreret som en Ideel andel, hvorfor man ikke kan forvente traditionel belåning….