Beskrivelse
Prisvenlig villa i bynære rammer
Velbeliggende på en rolig villavej i det centrale Fjerritslev finder I Godthaabsvej nr. 16.
Et nydeligt byhus med mange muligheder for at indrette sig og skabe en moderne og praktisk bolig. Huset ligger inden for gåafstand til skole, gymnasium, sportshal, diverse fritidsaktiviteter samt Fjerritslevs aktive handelsliv, der byder på et bredt udvalg af dagligvare- og specialforretninger.
Boligen byder på 109 m² fordelt på 1½ plan og består af en entré, et badeværelse med bruseniche og faste skabe samt et rummeligt køkken med spiseplads. Fra køkkenet træder man videre ind i en lys og indretningsvenlig opholdsstue med god plads til både spisebordsarrangement og sofakrog. I stuen er der desuden mulighed for at indrette et ekstra soveværelse i stueplan. Fra gangen fører trappen op til husets tagetage, som rummer en lille repos, to værelser samt et funktionelt soveværelse.
Til ejendommen hører også 21 m2. Carport og 30 m² praktisk udhus, som i dag er indrettet som vaske- og værkstedsrum med flere gode opbevarings- og anvendelsesmuligheder. Det hele er beliggende på en 583 m² nem og overkommelig grund med en dejlig, lukket og privat have samt et hyggeligt overdækket terrassemiljø.
Hvis I er på udkig efter solide rammer med en god central beliggenhed – og drømmer om at sætte jeres eget præg – så er Godthaabsvej 16 huset for jer!…