Beskrivelse
Unik mulighed i første række!
Åbent hus med tilmeldingskrav 29/11 – klik på billede –
Drømmer I om at bo eller måske bygge nyt på en af de bedste grunde i Risskov? Så får I muligheden her! Her kan I vågne hver morgen og nyde et nyt natur”maleri” over bugten, når solen, vinden og havet skaber noget helt fantastisk til jer.
Ejendommen og grunden ligger dejligt tilbagetrukket fra den daglige færdsel ved stranden, men stadig med uhindret udsigt over hele Aarhus Bugt. Grunden er på hele 1.130 m² og er en af de største i første række. I bliver en del af en velfungerende grundejerforening med adgang til egen tennisbane og et godt sammenhold.
Villaen fremstår velholdt og har tjent som bolig for den tidligere ejer næsten siden opførelsen. Villaen tilbyder bl.a. en stor entré/hall med god plads til daglig indgang og til at modtage gæster. Herfra kommer I videre til en meget stor og lys opholdsstue med uhindret udsigt over havet og Mols som den smukke baggrund. Fra stuen er der direkte udgang til terrassen og haven.
Villaens spisekøkken ligger i åben forbindelse med stuen og har et stort, praktisk bryggers med separat indgang og et mindre viktualierum. En praktisk fordelingsgang giver adgang til to gode børneværelser samt et stort soveværelse med havudsigt og direkte udgang til haven. Soveværelset har desuden et praktisk walk-in-closet.
Villaen tilbyder yderligere et stort badeværelse med både kar og bruseniche samt et gæstetoilet i hallen.
Til villaen hører desuden et godt udhus og en rummelig garage….