Beskrivelse
Stor villa for enden af lukket vej
Drømmer I om en bolig, der kombinerer moderne komfort, masser af plads og en attraktiv beliggenhed? Så er denne villa på Sindalvej 26 i Aalborg Øst lige noget for jer. Med et samlet boligareal på 160 kvadratmeter og en yderst anvendelig kælder på 140 kvadratmeter, så får I her en bolig, der kan opfylde alle familiens behov.
Villaen byder på en lys og indbydende atmosfære. Stueplanet er praktisk indrettet med tre gode værelser, herunder et soveværelse med walk-in-closet. Hjemmets samlingspunkt er det store køkken-alrum, som ligger i åben forbindelse med den rummelige stue, hvor de mange vinduer giver et skønt lysindfald. Et moderne badeværelse med rustik charme fuldender denne etage og skaber en perfekt ramme for familielivet.
Kælderen giver jer utallige muligheder. Storgildesal, stort disponibelt rum, et bryggers, badeværelse med sauna, værksted og en overdækket indgang er her plads til både praktiske formål og kreative projekter. Denne etage er ideel til hobbyaktiviteter, opbevaring eller som en ekstra afdeling til eksempelvis teenagere eller gæster.
Udenfor venter en stor, privat have, hvor der er god plads til både afslapning og aktiviteter. Her kan I nyde udelivet i fred og ro, mens børnene leger i græsset. Derudover har ejendommen en rummelig garage, som gør hverdagen ekstra bekvem.
Beliggenheden i Aalborg Øst er fantastisk for familien. De omkringliggende stisystemer gør det nemt og trygt at komme rundt i området, hvad enten det gælder skole, fritidsaktiviteter eller en tur i det grønne. Samtidig er I kun en kort køretur fra Aalborgs pulserende byliv med caféer, shopping og kulturoplevelser.
Denne villa er det oplagte valg for jer, der ønsker plads til at leve og vokse i trygge og moderne rammer….