Beskrivelse
MODERNE LIND & RISØR-VILLA PÅ ET LUKKET VÆNGE MELLEM SKOV OG BY
LIND & RISØR-VILLA FULD AF LYS, KOMFORT OG PLADS TIL BØRNEFAMILIEN
Højt i landskabet – på toppen af Stensbjerghøj – ligger et hus så skønt, nærmere bestemt en lys og lækker Lind & Risør-villa, der er som skræddersyet til det gode familieliv. Huset er fra 2017, og I kan flytte direkte ind i et hjem, der bedst beskrives med ord som komfort, lys, rigelig plads og ren hverdagsluksus. Glæd jer!
I får en tryg og fredelig base i Slangerups nyere bydel, der er perfekt placeret på grænsen mellem hverdagen, bylivet og den skønne, skønne natur, der indrammer Slangerup. En sti leder jer direkte den korte vej mod Lystrup Skov, hvor I kan lufte løbeskoene, hunden eller jeres MTB, for gode spor løber gennem den grønne kulisse. I det daglige kan I desuden gå til nærmeste daginstitution, og en hurtig tur i cykelsadlen tager jer til både skole, sport, indkøb og byens centrum, som byder sig til med alt fra butikker og biograf til rutebilstationen og med bl.a. 600S kommer I hurtigt videre ud i landskabet.
Det er nemt for en børnefamilie at føle sig hjemme i Slangerup, og det er mindst lige så nemt at føle sig hjemme på Stensbjerghøj 2. På et lukket vænge ligger huset, som imponerer allerede ved første øjekast. Det præsenterer sig nemlig flot med sin lyse murstensfacade og sit mørke tag, og huset åbner sig op med en masse store vinduespartier – særligt mod vest, hvor de fylder hjemmets opholdsrum med et fantastisk lysindfald. En skøn detalje i form af screens, der dæmper varmen om sommeren og det stærke sollys fra vest, hvilket vidner om et hjem, hvor der er tænkt over tingene.
238 LÆKRE M2 TIL DET GODE FAMILIELIV
Boligen er indrettet med øje for komforten og for den gode rumfornemmelse. Her er bl.a. gulvvarme, akustiklofter, ekstra lydisolering mellem værelserne og ekstra højt til loftet. Derudover er det en helt optimal planløsning, der fordeler de mange kvadratmeter – I får hele 238 af slagsen!
Vi må også lige nævne at varmeudgiften er meget lav pt. under kr. 5000,- årlig for 238 m2.
Der er en perfekt opdeling af privatliv og samvær, for I kan trække jer tilbage på førstesalen, hvor fire gode og lige store værelser ligger i selskab af et badeværelse, og det hele samler sig om en rummelig repos, der kan indrettes som krea- eller aktivitetsrum. På flere af værelserne kan I slå øjnene op til en skøn udsigt over Slangerup og hele vejen til det fine kirketårn i hjertet af byen – og når dagen går på hæld, inviterer førstesalen på udsigt til de smukke solnedgange i vest.
Her i hjemmet er der plads til det hele – også til hjemmearbejde og gæster. I stueplan finder I nemlig yderligere to værelser, der oplagt kan forvandles til hhv. kontor og gæsteværelse. Dertil kommer endnu et pænt badeværelse, et bryggers med egen indgang og ikke mindst de dejlige opholdsrum, som tæller stuen og det åbne køkken-alrum, der giver jer rigelig plads til både madlavning og samvær. Og når sommeren kommer, vil dobbeltdøren skabe en flydende overgang til udelivet med grillhygge og lyse sommeraftener på jeres vestvendte terrasse. Haven er et kapitel for sig: Den er hyggelig, velanlagt, fuld af sol og indrammet af såvel hæk som hegn, og så kan børnene løbe direkte ud på legepladsen for at mødes med vennerne.
Med andre ord: Et fantastisk familiehjem! Kontakt Freck Bolig for en fremvisning allerede i dag….