Beskrivelse
Velbygget murstenshus i attraktivt område
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/7 – klik på billede –
Hvis du leder efter et velbygget hus i Skælskør, hvor kvadratmeterne er udnyttet til fulde, så læs bare videre.
På Sorøvej findes denne nydelige murermester-villa, som er trukket lidt væk fra vejen, men som stadig har en stor baghave, der kan bruges til alverdens formål.
Fra huset er der kort vej til Noret, Eggeslevmagle Skole, Skælskørhallen, Badmintonhallen og fodboldbanerne. Desuden findes der i området nogle rigtig gode stisystemer, som er ideelle til hundeluftning, motionsløb eller lignende aktiviteter.
Huset er opført i 1948 og rummer 4 værelser i varierende størrelse, samt en yderst brugbar kælder. De gule mursten og det røde tegltag skaber en god harmoni og et klassisk udtryk, som de fleste kan forholde sig til.
Når du ankommer til ejendommen, bliver du mødt af en bred indkørsel som snor sig rundt om huset og giver adgang til carporten, hvor to biler kan holde i tørvejr. Grunden er desuden primært udlagt til græsplæne og giver gode muligheder for at tilpasse haven til egne behov.
Når du træder ind ad hoveddøren, havner du i en entré med plads til at smide overtøjet. Fra entréen er en dør ind til stuen, som kan rumme både dagligstue og familiens store spisebord. Herfra åben forbindelse til køkkenet og videre adgang til et værelse. Bagved køkkenet findes bagindgangen, hvor husets trappe forbinder de tre etager. 1. salen rummer et stort badeværelse og tre værelser. Kælderen er ganske brugbar og her er vaskerum samt tre disponible rum.
Hvis dette lyder som et interessant hus, så tøv ikke med at ringe og bestille en fremvisning. Vi fremviser alle ugens syv dage og er til rådighed på 58166666 hver dag kl. 8-22….