Beskrivelse
Flot moderniseret og energioptimeret villa!
Den charmerende villa fra 1880 er nænsomt moderniseret og fremstår helt indflytningsklar med flotte, gennemførte materialevalg. Her får I 179 veludnyttede kvadratmeter i en fleksibel indretning, der egner sig perfekt til både familien og parret, som ønsker god plads og masser af muligheder – tæt på bl.a. natur, skole og indkøb.
Huset er løbende opdateret, så det både inde og ude lever op til nutidens standarder og fremstår yderst indbydende. Hele stueplan er renoveret i 2003 med gulvvarme, hvor stuen og den tilstødende spisestue danner en skøn ramme om familiens samvær. Køkkenet fra 2004 forbindes direkte med spisestuen, og derudover finder I det første badeværelse, et værelse, en entré og et bryggers med vaske- og tørrefaciliteter. Førstesalen, der prydes af et tag fra 2003, er renoveret i 2008, og heroppe skaber den smukt integrerede kvist fra 2008 et stemningsfuldt opholdsrum på reposen. I kan yderligere indrette jer på to værelser og stort rummeligt soveværelse med skabsplads, ligesom etagen byder på et ekstra badeværelse. Alt sammen i en velindrettet planløsning med en spændende, mulighedsrig indretning.
Det skal samtidig bemærkes, at husets smukke facade står helt skarpt med puds, der løbende er vedligeholdt og med en helt frisk omgang maling så sent som i 2024. Som prikken over iet kan I flytte direkte ind i og nyde komforten i et hjem, der er ført up to date med en god klimaskærm og energirigtig luft til vand-varmepumpe fra 2022 – hvor der er hele 15 års totalgaranti.
Udenfor finder I et super hyggeligt gårdmiljø, der sætter scenen for lange sommeraftener og afslapning under åben himmel. I forsynes også med et isoleret udhus, der rummer mange anvendelsesmuligheder og åbner op for kreative projekter, opbevaring eller hobbyrum.
Det hele ligger i rammerne af et skønt og aktivt lokalmiljø med sikker gåafstand til skole, institutioner, indkøb, sportshal og fritidsaktiviteter. Masser af smuk natur venter lige rundt om hjørnet, og I har desuden let adgang til Aarhus, Horsens m.m.
Velkommen til!…