Beskrivelse
Charmerende hus i landlige omgivelser
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/7 – klik på billede –
Med få kilometer til Stepping ligger denne charmerende ejendom i landlige omgivelser med udsigt til marker og Stepping by. I Stepping er der daginstitution, en velfungerende og populær friskole og Trekløverhallen, som byder på forskellige idrætsfaciliteter. I stepping er der et godt lokalt sammenhold og et aktivt foreningsliv. Christiansfeld er den nærmeste handelsby og fra ejendommen er der under 20 km til både Haderslev og Kolding.
Stuehuset er vedligeholdt og løbende forbedret. I dag fremstår huset velholdt omkranset af forhave med bla. en stor køkkenhave og en hyggelig ugenert baghave, hvorfra der er flot markudsigt og Stepping by ses i horisonten. Huset indeholder godt bryggers, mindre gang, viktualierum, hyggeligt spisekøkken, entré, stue med fantastisk lysindfald – især fra to store nye vinduer mod vest. Fra stuen er der udgang til rigtig god havestue med brændeovn. Herfra er der udgang til vestvendt terrasse. Herudover er der et rummeligt soveværelse med skabsvæg og direkte adgang til badeværelset. På første sal er der to gode værelser.
Tilhørende værkstedsbygning med tre disponible rum og to carporte.
En helt ideel ejendom til jer, der drømmer om et skønt fristed på landet….