Beskrivelse
Regulær 1-plans villa i anden række til skoven.
På en børnevenlig og attraktiv placering i Aabenraa finder I denne nydelige etplansvilla, der ikke alene toner frem med kig til skoven, men også over byen og med fjorden som blikfang i horisonten.
På Farverhus 103 kan i se frem til 166 gode kvadratmeter, der består af 3 værelser, godt soveværelse med skabsvæg samt toilet og badeværelse med gulvvarme. Derudover en stor vinkelstue der grænser op til godt spisekøkken, hvorfra der er videre adgang til funktionelt bryggers med viktualierum.
Udvendigt får I en skøn og solrig sydvestvendt have med terrasse og stor motorstyret markise, samt en god garage med el-port og integreret værksted.
Huset der er opført i 1971 fremstår udvendigt med kalksandsten, trævinduer og betontagsten, hvorpå der er installeret solceller. Det er beliggende på en fredelig stikvej på det populære Farverhus og med Sønderskov få meter fra adressen.
Beliggenheden er ideel for jer, der gerne vil bo fredeligt og samtidig have alle daglige fornødenheder tæt på. På trods af det lukkede villakvarter, får i både cykel og gangstier således at i alle kan komme nemt og sikkert rundt. Fra adressen har I let adgang til Kongehøjskolen og daginstitution, som begge kan nås til fods. Der er flere indkøbsmuligheder inden for et par kilometers radius, mens I finder spændende specialbutikker på gågaden. Området er omkranset af skovbeklædt natur, som indbyder til aktiviteter i det fri, ligesom I kan tilbringe fritiden på Sønderstrand….