Beskrivelse
Rummelig villa
Denne ejendom i Sørvad er et oplagt valg for den store familie, der søger et hjem i børnevenlige omgivelser. Huset er opført i tre etager, inklusiv en brugbar kælder, og I kan blandt andet se frem til hele fem værelser og to badeværelser. Med til villaen følger en let holdt have med to terrasser, og slutteligt er her både en carport, et muret værksted og et skur.Ejendommen ligger på en lille, lukket villavej i et fredeligt kvarter. Fra adressen er der cirka 550 meter til Vinding Børnehus, og DagliBrugsen kan tillige nås til fods. Cykelturen til Vinding Skole tager kun fem minutter, og nær skolen finder I Sørvad Kultur- og Idrætscenter, der huset idrætshal og friluftsbad. Sørvad omgives af grønne områder med små skovarealer og stier, der lægger op til gode gåture i det fri. Byen er endvidere fordelagtigt placeret i forhold til større byer, eksempelvis er der blot et kvarters kørsel til Holstebro, mens Herning nås på en halv times tid.Boligens mange kvadratmeter er fordelt på stueplan og første sal, hvoraf sidstnævnte er indrettet med en møblerbar repos, et soveværelse og yderligere tre værelser. Alle værelserne har indbyggede skabe, og soveværelset har desuden udgang til en overdækket altan.Foruden værelse nummer fem byder stueplanet på et rummeligt spisekøkken, et stort, skønt stuemiljø og et flisebadeværelse med badekar. Hertil kommer et bryggers, en gang og en entré samt en baggang.Stuemiljøet udgøres af to afdelinger, der ligger i åben forbindelse. Den ene stue er let sænket og beklædt med fliser, og her er også en hyggelig brændeovn. Såvel her som i det andet stueområde er der store, lysgivende vinduespartier og glasdøre ud til havens terrasser.Husets gode kælder giver jer 55 bonuskvadratmeter. Etagen indeholder to disponible rum, et badeværelse, et viktualierum og et vaskerum.Kontakt os for yderligere information og en fremvisning….