Beskrivelse
Charmerende FM-hus fra 2006 med sydvendt terrasse og plads til hele familien
Åbent hus med tilmeldingskrav 12/1 – klik på billede –
Velkommen til Rosenvænget 9 – et praktisk og rummeligt FM-hus fra 2006, der er skabt til en komfortabel hverdag. Ejendommen byder på tre værelser, et stort soveværelse og to badeværelser – ideelt til både familier og par, der har brug for god plads.
Indretningen er gennemtænkt med et bryggers ved indgangen, der gør det nemt at håndtere hverdagens praktiske opgaver. Herfra træder du ind i et lyst og åbent køkken/alrum med et HTH-køkken, der kombinerer kvalitet og tidløst design. Fra alrummet har du direkte adgang til den sydvendte terrasse, hvor du kan nyde udelivet og den private have. Alrummet åbner samtidig op til en rummelig stue, hvorfra der også er adgang til en hyggelig udestue – perfekt til at forlænge de lune måneder.
Haven er privat og børnevenlig, hvor du har en sti der sikrer, at børnene kan færdes trygt til og fra skole. Derudover har du fornøjelsen af en carport med tilhørende redskabsrum, der giver god plads til diverse opbevaring.
Beliggenheden er ligeledes ideel, hvor du har nærhed til skole, daginstitutioner og Juelsminde Hallen, samt skovarealer med stier, der fører direkte til Juelsminde by og Havnen – Ideelt for både hverdag og fritid.
Ejendommen er opdateret med gulvvarme i hele boligen og solceller, der sikrer en lavere energiregning og en bæredygtig løsning. Det er et hjem, hvor funktionalitet og komfort går hånd i hånd.
Der foreligger tilbud på luft/vand varmepumpe fra Scanheat….