Beskrivelse
Smuk gedin villa nær Odense Fjord
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/1 – klik på billede –
Kan man falde for et hus? Det er måske, hvad der sker, når du triller ind ad indkørslen til Kragenæsvej 37. Det velholdte og charmerende hus, omkranset af en skøn, lukket have og et fantastisk gårdmiljø, giver dig lyst til at se mere. Og den store naturgrund på over 1.100 m2 byder på et hav af muligheder.
Haven har mange solrige lækroge og en dragende udsigt fra baghaven ud over Odense Fjord, marker og dyreliv i baggrunden. Har du en romantisk side, vil du elske de smukke solopgange i baghaven og solnedgangene, når solen synker bag bakkerne på Stige Ø på den modsatte side af fjorden. Alt dette får du kun 6,5 km fra Odense centrum, som du nemt når på 10 min. i bil eller 25 min. på cykel.
Villaen er løbende renoveret, bl.a. med nyt tag for små 20 år siden, og vinduerne er løbende udskiftet. Fra entréen er der opgang til 1. sal, som indeholder 2 gode værelser. Entréen giver også adgang til et pænt badeværelse med bruseniche, gulvvarme og smagfuldt indrettet med Arne Jacobsens ikoniske Vola-serie. Stueplan indeholder desuden et skønt køkken-alrum, der løbende er moderniseret. Herfra er der udsigt til gårdmiljøet, og modsat er køkkenet åbnet op til både spisestuen og opholdsstuen, hvilket betyder, at lyset får lov til at strømme igennem huset. På dette plan finder du desuden endnu et værelse. Alt fremstår velholdt, pænt og præsentabelt – et varmt hjem med god atmosfære og sjæl.
Overfor ejendommen er der et muret anneks på hele 40 m2 med gulvvarme og den smukkeste udsigt ud over baghaven. Det fungerer i dag som vaskerum, motionsrum og opbevaringsplads. Mulighederne er mange – måske et gæstehus, atelier, cykelværksted eller plads til motorcyklen. I forlængelse heraf er der også en carport med tilhørende redskabsrum. Her er både plads til bil og ladcykel.
En kort gåtur på kun 300 m fører dig direkte til stranden, hvor du kan nyde den skønne natur, dyrke vandsportsaktiviteter eller have en jolle i den lille bådehavn. I starten af grusvejen, som fører dig til vandet, ligger en hyggelig legeplads med boldbane, petanque og parkour, der flittigt bruges af byens børn og voksne. I Seden Strandby oplever du en uforstyrret ro, og dette maleriske lokalsamfund byder på en aktiv grundejerforening, der skaber et stærkt fællesskab….