Beskrivelse
Særdeles indbydende og velholdt lystejendom
Ejendommen Slumstrupvej 12, Skjern er en særdeles indbydende og velholdt lystejendom, med et samlet matrikelareal på ca. 7 ha.
Huset ligger fantastisk med tilhørende parklignende have og sø. Sydvendt have med bl.a. 125 vinstokke som er etableret i 2004, her er der endda plads til endnu flere hvis dette skulle være et ønske, der er endvidere masse af frugttræer m.m.
Dejligt stuehus opført i 1983 og løbende renoveret med bl.a. nyere vinduer m.m. og et samlet boligareal på 344 m², heraf er der 217 m² i grundplan. Huset er indrettet med entré, hvor der er opgang til 1. sal, køkken fra 2003 med kogeø, stor stue i forskudt plan, egetræ og Troldtekt loft og med nyere brændeovn, badeværelse med gulvvarme, bordarrangement, kar og brusebad, kontor, baggang, soveværelse og 2 værelser. På 1. sal er der fordelergang, toilet, 5 værelser hvoraf det ene er meget stort. Der er herudover 51 m² kælder, som er indrettet med vaskeafdeling, badeværelse og viktualierum samt udgang. Huset opvarmes med oliefyr, der er indlagt offentligt vand, mens afløbet er med nedsivning.
Rigtig gode og solide udbygninger som bl.a. består af 3 dobbelt garage, gildesal hvorfra der er udgang til dejlig terrasse og Pavillion, fint maskinhus på 841 m² fra 1993 som er opført i stålbuer og med fast bund. Huset er delt på midten med mur, der er stor port i hver ende, og i den ene del er der etableret værksted.
Af ejendommens samlede areal er der 4,68 ha, som ligger i vedvarende græs, endvidere lidt skov i forlængelse heraf med rigtig god jagt, alt sammen lige ved siden af bygningerne.
Her er virkelig tale om en attraktiv ejendom, skøn beliggenhed og kun 2 km til Række Mølle hvor der er daginstitution, skole, masse af mulighed for idræt i byens idrætshaller, der er Bryghus, Badesø m.m. herudover kun 8 km til Skjern. En ejendom man bare ikke må snyde sig selv for at opleve….