Beskrivelse
Dejlig ejendom for håndværker, mekaniker eller hobbyfolk.
Landligt og naturskønt beliggende 2-planshus på 246 m2 i hvidpudsede ydervægge med rødt tegltag, sprossede bondehusvinduer og synlige loftbjælker. For den rette køber (privat eller erhverv) er der på ejendommen 874 m2 udbygninger med bl.a. 2 store stålhaller. Den ligger på en 9.078 m2 dejlig grund med marker til alle sider og en dejlig udsigt. Den ligger på Sydfalster med kort afstand til Marrebæk med indkøb, Væggerløse med skole, sportshal m.m., og endelig har den Guldborgsund til ene side og Marielyst Strand til den anden side.Huset opvarmes med pillefyr.INDEHOLDER:Pæn entré med nyere dørparti, opvarmet flisegulv, indbygget hjørneskab, garderobeplads og massiv vinkeltrappe til 1. sal.Dejligt badeværelse med opvarmet flisegulv, malede vægge, skab med vask og bruseniche med flisevægge.Hyggelig og lys forstue / spisestue med flot plankegulv, franske glasdøre til opholdsstuen og dejlig udsigt over markerne.Meget stor opholdsstue med opvarmet flisegulv med stort vinduesparti, skydedør til vestvendt fliseterrasse og dejlig udsigt.Meget stort soveværelse med plankegulv og skabsvæg.Massivt, vinkelbygget elementkøkken i eg med alle hvidevarer, opvarmet flisegulv, stor spiseplads i vinklen og vinduer til begge sider af huset. Fra køkkenet er der mulighed for at isætte dør til haven.Stort bryggers / fyrrum med flisegulv, godt pillefyr, elvandvarmer til sommerbrug, skabe med arbejdsbord og nyere dør til indkørsel.1. SAL:Repos / fordelingsgang med skabsvæg.Stort værelse med nyere, sydvendt kvist med flot udsigt og skabe.Værelse med nyere kvist og skab.Kontor / kammer med helt nyt tagvindue.Stort gavlværelse (tidligere 2).1. sal trænger til modernisering, men har mange muligheder.Desuden 14 m2 muret udhus med eternittag, ældre badeværelse med bruser og planterum, som kan indrettes til anneks.Drivhus i aluminium og legeskur i træ.Meget stor maskinhal, bygget som stålbuehal med eternittag, betongulv, skydeport i siden og 4 meter dobbelt skydeport med indkørsel fra gaden.Til denne er en sammenbygget garage med stålbeklædning, eternittag, betongulv, vippeport og separat indgang fra siden.Bagerst på grunden er en 436 m2 dejlig hal i stål med eternittag, 4,7 meter høj dobbelt skydeport og betongulv.Haven er pænt anlagt med frugttræer og dejlig forhave med bassin.Sælger kan være interesseret i at leje hallen mod gaden i nogle år….