Beskrivelse
Er I på udkig efter et spændende hjem, hvor der på trods af den moderne stil stadig er noget historisk omkring ejendommen? Så skal I se med nu, hvor vi har fået fornøjelsen af at præsentere dette halve dobbelthus, der blev opført i 2017 – og hjemmet er opført i samme stil som den fredede tjenestebolig, der blev bevaret, da den tidligere skole blev revet ned.I bliver de glade ejere af 121 kvadratmeter, der breder sig over ét plan, og planløsningen søger at tilgodese jeres behov. Når I åbner hoveddøren, træder I indenfor i entréen, og herfra kan I tilgå det funktionelle bryggers med vaske- og tørrefaciliteter fra Brandt. På den anden side af entréen ligger det ene soveværelse, mens planløsningen byder på to ekstra værelser, hvorfor der er plads til børnefamilien eller parret, der er på udkig efter god plads. Hjemmets badeværelse er indbydende og viser sig med væghængt toilet, separat bruseniche og rig skabsplads til opbevaring af toiletartikler.Hjemmets hjerterum findes I det kombineret opholdsrum bestående af køkken-alrum og stue i ét. Det strømlinet køkken er opført i hvide, grebsfrie elementer med emhætte og induktionskogeplade fra Witt, ovn og opvaskemaskine fra Brandt samt køle-/fryseskab fra gram. I åben forbindelse af køkkenet er der rig spisebordsplads, hvor store og små højdepunkter kan vendes over maden, og slutteligt ligger stuen. Der er gulvvarme i samtlige rum med trådløs termostat styring, men der er gennemgående armaturer fra Grohe i køkken, bryggers og bad, hvilket skaber en sammenhængskraft rummene imellem.Der hører to P-plads til hver ejendom, som er at finde på den fælles parkeringsplads, og der kommer snart en ejerforening, hvortil der vil være en trailer, som beboerne kan benytte sig af. Til ejendommen hører to terrasser til, hvor den ene vender mod vest og den anden mod øst, så der er sol at finde fra morgen til aften.Beliggenheden er rigtig attraktiv, da I kommer til at bosætte jer lidt tilbagetrukket på Grenåvej bag flere træer, hvorfor I ikke bliver generet af trafik. Desuden er der 210 meter til Letbanen, og I kan køre til Aarhus på 20 minutter. I Skødstrup er der desuden fine indkøbsmuligheder, læge, kirke og et forsamlingshus….