Beskrivelse
LYS, INDFLYTNINGSKLAR OG ROLIGT BELIGGENDE CITY-LEJLIGHED
Laksegade 20B, 1, th er adressen, hvor dit nye boligkapitel nu kan komme til at udspille sig. Denne ejendom fra 1797 har adresse i det inderste København – her hvor brostenene ligger ujævnt på de små stræder, hvor gaderne gemmer på masser af historie, og hvor københavnerne strømmer til i massevis for at nyde kvarterets unikke charme.Du skal ind i ejendommens aflåste gård for at tilgå lejligheden, for den ligger nemlig helt tilbagetrukket i rolige og fredelige rammer. Boligen er velegnet for køberen i alle aldre, da der er elevator i opgangen; placeringen på 1. sal er derfor ingen hindring, hvis man eksempelvis befinder sig i det modne segment, og for de øvrige målgrupper bliver hverdagen blot og nem og bekvem.Lejligheden er 60 kvadratmeter stor, og den er nymalet og står bl.a. med nyslebne og nybehandlede trægulve. Hoveddøren åbner op til en rummelig entré med mulighed for opbevaring af sko og overtøj, og herfra er der videre afsæt til resten af hjemmet. Badeværelset er rummeligt, har kombineret badekar og brus samt udluftningsvindue, mens selve soveværelset er regulært, møblerbart og har indbygget skabsplads. Afslutningsvis kommer den rummelige og indretningsvenlige stue, hvorfra der er direkte adgang til køkkenet. Det her er med andre ord en god og velfungerende bybolig, som udgør det ideelle match for både enlige og par i alle aldre.Du kommer til at bo lige i hjertet af København K – med kort afstand til Gammel Strand, Frederiksholms Kanal og de mange restauranter og caféer, der står klar med udeserveringer og udgør et absolut hotspot i sommermånederne. Alt er indenfor rækkevidde med denne centrale adresse: Kongens Nytorv, Det Kgl. Teater, Nyhavn, Magasin, Strøget, et væld af museer, spisesteder og cocktailbarer. Samtidig er der både metro ved Gammel Strand og Kongens Nytorv, ligesom Nørreport ligger bare 1,1 kilometer fra hoveddøren.Her har du med andre ord hele København i din hule hånd – vil du med på en fremvisning og opleve det hele med egne øjne?…