Beskrivelse
Fritidshus med skøn beliggenhed ved Saksild Strand
Omtrent 200 meter adskiller jer og tiltalende Saksild Strand, som således kommer til at spille en stor rolle i jeres kommende ferier. I kan nemlig overtage dette velindrettede og lækre fritidshus, der i sig selv vil imponere jer sammen med den herlige have.I vil elske at bruge timevis ved den tiltalende sandstrand, der både er børnevenlig og en fornøjelse for jer, der nyder at tage svømmetag i havet. Faciliteterne i området omfatter dog ikke kun stranden. Blot 50 meter nede ad vejen finder du nemlig Danmarks ældste minigolfbane fra 1947, hvor det er oplagt at sætte en gammeldaws isvaffel på højkant til familiens vinder. Bevæger I jer omtrent 700 meter mod nord, er der både spisested og endnu et ishus, som kan forsøde livet yderligere. Kort sagt er området attraktivt af en grund. Der er samtidig også grønne, åbne vidder i nærheden, hvis I er til spadsereture, og ellers kan bilen få jer til bylivet i Odder på ti minutter.I kan også nyde udelivet på jeres egen matrikel, for haven og træterrasserne vender nemlig helt perfekt for solen, og der hersker en fantastisk ro. Den ene terrasse er delvist overdækket, og de ligger begge to dejligt i kroge af huset. Terrassevarmeren er fra 2020, og i 2021 er alt udvendigt træværk malet.Travertingulv pryder køkkenet og på praktisk vis den del af stuen, hvor der er udgang til terrassen, mens resten af stuen er udført med trægulv. I samspil med loftshøjden og det fremragende lysindfald er atmosfæren helt forrygende, og den hjælpes endda også på vej af brændeovnen. Der er ydermere en varmepumpe fra 2018, og huset kan anvendes hele året. I skal ikke gå på kompromis i ferien, for I kan se frem til et stort køkken, hvis stilrene elementer toppes af en granitbordplade. Endvidere er indretningen af boligen god med hele tre værelser og et badeværelse med bruseniche.Hus og område skal opleves. Book en fremvisning….