Beskrivelse
Flot sommerhus i Saksild nær Dyngby Strand
Blot en kort spadseretur fra vandet ligger dette fine sommerhus fra 1970, der fremstår pænt og velholdt med den lyse træfacade og det mørke tag. Indenfor byder boligen på 57 m² bestående af et køkken-alrum, en stue, tre værelser, et badeværelse og en udestue. Læg dertil en fantastisk, solrig have og nærhed til skønne badestrande, og I får en perfekt oase. Saxild Strand ligger kun få hundrede meter fra adressen, og I kan derfor let tilgå den fantastisk badestrand og bruge utallige af timer med venner og familie. Grunden er beliggende på rolig og ugeneret grund. En kort cykeltur vil bringe jer til de daglige indkøb, og Hostenskov kan ligeledes findes i cykelafstand. Saksild byder på et aktivt ferieliv med blandt andet minigolf og restauranter, og I befinder jer blot syv kilometer fra Odder, hvor I kan nyde godt af handelslivet. I kan let finde jer til rette på den store, solrige træterrasse, hvor de varme somre kan nydes helt ugeneret. Herfra har I en herligt kig til haven, hvor I blandt andet finder et smukt tulipantræ og en fremragende rhododendronbusk. Haven er yderst velholdt, og den store plæne danner de perfekte rammer for børnenes aktiviteter. Derudover råder I over to skuer, hvor I kan opbevare for eksempel grill og havemøbler i vinterhalvåret. Indenfor byder boligen på et dejligt køkken-alrum, der er i direkte forbindelse med stuen og udestuen. Her er loftet ført til kip, hvilket tilfører sommerhuset en luftig og behagelig stemning. De store vinduespartier forener inde og ude på bedste vis, og bidrager samtidig med et betagende lysindfald til opholdsrummet. Derudover får I tre gode værelser, der emmer af sommerhusstemning. Slutteligt har I et pænt badeværelse, hvor der er plads til opsætning af vaskefaciliteter….