Beskrivelse
Charmerende villa i roligt vænge i det eftertragtede Hunderupkvarter
Åbent hus med tilmeldingskrav 3/2 – klik på billede – I det eftertragtede Hunderupkvarter ligger denne charmerende étplansvilla på et roligt vænge. Her forenes beliggenhed, funktionalitet og charme på bedste vis.Når I træder indenfor, bydes I velkommen af en lys og indbydende entré, der giver adgang til både køkken og den ene af stuerne. Køkkenet er stort og funktionelt, udført i klassiske træelementer, hvor der er god plads til madlavning og hverdagsliv. Fra køkkenet er der direkte forbindelse til en lys og hyggelig spisestue med plads til både familie og gæster. Der er desuden mulighed for at åbne helt op og skabe et stort køkkenalrum og stue.Boligen byder på to rummelige stuer, der skaber de perfekte rammer for familiens samvær og afslappede stunder. Fra begge stuer er der udgang til en sydvestvendt terrasse, hvor der er rig mulighed for at nyde solrige dage. Terrassen leder videre ud i den ugenerede have, som indbyder til leg og afslapning for hele familien.Villaen rummer et stort og regulært soveværelse med indbyggede skabe samt to gode værelser, der kan bruges som børneværelser, kontor eller gæsteværelser. Derudover er der to rummelige og funktionelle badeværelser, hvoraf det ene er udstyret med karbad og det andet med bruseniche. Boligen fuldendes af et praktisk bryggers med plads til familiens overtøj, fodtøj og vaskesøjle.Denne villa er ideelt beliggende i det attraktive Hunderupkvarter – et område kendt for sine grønne omgivelser, rolige atmosfære og nærhed til Odense Å. Her er I tæt på både naturen og byens mange tilbud, hvilket gør boligen til det perfekte hjem.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …