Beskrivelse
Vi har nu fornøjelsen af at præsentere dette meget velbeliggende rækkehus i Georginehaven. Huset ligge i første række med udsigt til grønt område.
Georginehaven er en del af grundejerforeningen Boesagerparken. Her er mulighed for deltagelse i fællesarrangementer som fastelavn, havedage mv.. Ligeledes kan man gøre brug for foreningens mange fællesarealer som legeplads, fællesparkering, samt grønne friarealer.
Boligen indeholder: Møblerbar entre. Depotrum under trappe til førstesalen. Pænt gæstetoilet. Lyst køkken, som ligger i direkte forbindelse til spise/vinkelopholdsstue med udgang til have og overdækket terrasse. Haven ligger placeret på husets sydside, hvorfor du er sikret sol hele dagen.
1 sal: Repos. Flot badeværelse med bruseniche, samt vaskefaciliteter (vaskemaskine og tørretumbler). Tre gode sove/børneværelser hvoraf de 2 har udgang til overdækket balkon.
Endvidere: Gårdhave med udhus samt brugsret til carport.
– Carport
– Døre og vinduer i hele huset fra 2022
– Beliggende i børnevenlige omgivelser
– Lukkede veje og legeplads
– Tæt på skole, institutioner mv.
– Ca. 25 min. fra København C.
Alt i alt et rækkehus som fortjener et besøg!…