Beskrivelse
Indflytningsklar villa med fantastiske leverum og udsigt
På det lukkede vænge Stejlbjerg, finder du denne attraktive villa opført i 1983 med udsigt over skov og marker. Villaen på 156 m2 er beliggende i et af Hornslets mest attraktive og børnevenlige kvarterer, hvor du trygt kan lade familiens yngste medlemmer lege frit. Ligeledes er du på denne unikke beliggenhed, tæt på alle byens goder og naturen. Boligen byder dig velkommen indenfor i en velindrettet entre, som fører videre til en lys fordelingsgang. Fordelingsgangen giver adgang til 3 af boligens i alt 4 rummelige soveværelser. Planløsningen muliggør etablering af forældreafdeling, da forældresoveværelset er placeret væk fra boligens resterende værelser. Når du træder ind i boligens imponerende alrum, vil du straks bemærke det unikke lysindfald og den betagende udsigt. Fra alrummet er der nemlig udsigt udover både mark og skov, således kan du følge årstidernes skiften fra din egen sofa. Det moderne køkken fra 2012 er i åben forbindelse med stuen, så alrummet naturligt bliver hele familiens samlingspunkt. Alrummet er desuden indrettet med sofaområde og spiseområde. Fra alrummet er der ligeledes udgang til ejendommens vestvendte terrasse, hvor solen kan nydes hele eftermiddagen og aftenen. Fra alrummet er der direkte adgang til boligens tilbygning fra 2001, som med sit store vinduesparti giver kig udover det smukke landskab. Rummet give dig et væld af anvendelsesmuligheder, og kan danne ramme om alt fra en spektakulær spise- eller dagligstue, til luksus hjemmekontoret. Boligens badeværelse med gulvvarme er indrettet med lyse elementer, som i høj grad komplimentere boligen. Boligen rummer desuden et lækkert bryggers med vaskefaciliteter og der er god plads til opbevaring af overtøj mm. På ejendommen finder du et yderst anvendeligt isoleret anneks, som er ideelt til hobbyrum, værksted eller festlokale. På nuværende tidspunkt er annekset indrettet med en mindre bar, og lokalet indbyder derfor virkeligt til festivitas. I forbindelse med annekset finder du et skur til opbevaring og en dejlig overdækket terrasse, som giver dig mulighed for at nyde din have, på trods af ustadigt dansk sommervejr. Haven på Stejlbjerg 55 er attraktiv og indbyder til leg og ophold. Haven er indrettet med smukke blomsterbede, en flot grøn plæne og et godt skur til opbevaring af haveredskaber og havespil. I forbindelse med skuret er der bygget en carport, som er ideel til opbevaring af din havetrailer eller andet godt. Hele haven er omgrænset af en frodig grøn hæk, som giver en dejlig ugeneret have. Villaen ligger nær både daginstitutioner, skole , dagligvareforretninger og offentlig transport. Ejendommen er derfor ideel til børnefamilien, der ønsker en bynær villa med smuk udsigt. Fra ejendommen er der ej heller langt til skoven og Hornslets andre grønne områder. Der er derfor gode muligheder for at nyde en gåtur i det fri sammen med familien. Ønsker du en indflytningsklar villa i et yderst familievenligt kvarter? Så er Stejlbjergvej 55 dit nye hjem! Vi glæder os til at fremvise ejendommen for dig. ; …